Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lad champagnen flyde: Glamourøs Gatsby-fest indtager københavnsk palæ

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Snart kan du feste som Gatsby midt i København. Foto: PR
Snart kan du feste som Gatsby midt i København. Foto: PR

Ekstravagante fester har der ikke været mange af i København det seneste halvandet år.

Men til efteråret skal der tages revanche, og alt det forsømte skal indhentes.

En særdeles stilfuld fest rykker ind i Odd Fellow Palæet midt i byen, og du kan godt begynde at planlægge, hvordan dit party-outfit skal se ud, for temaet er noget ud over det sædvanlige.

Fest som for 100 år siden

Hvis du har læst F. Scott Fitzgeralds roman “Den store Gatsby” fra 1925 eller set en af filmene med henholdsvis Leonardo DiCaprio og Robert Redford i hovedrollen, ved du, at ingen kan holde fester som Gatsby.

Den svenske festarrangør Frank Martini har ladet sig inspirere af romanen og filmenes univers, og det er der kommet en række glamourøse fester med Gatsby-tema ud af.

Foto: PR

Festerne er et kæmpehit hos vores naboer mod øst, og nu kommer det svenske koncept til København.

Lørdag 16. oktober kan du således være med til at feste, som man gjorde for 100 år siden, i Odd Fellow Palæets smukke lokaler.

Showgirls og livemusik

Den ekstravagante aften kommer til at byde på masser af underholdende indslag.

Festens gæster kan lægge ud med en tre-retters-menu, inden det glamourøse show for alvor begynder, og der skal danses natten lang.

Foto: PR

På scenen kan man opleve både livemusik leveret af et festligt orkester, dansere, showgirls, cirkusartister og en DJ.

Alle festens deltagere opfordres til at iklæde sig 1920’er-inspirerede outfits, og dømmer man ud fra billederne fra de svenske Gatsby-fester, kan man ikke være overdressed – så du kan give den fuld gas med fjer, pailletter og frynser.

Billetter til den store fest koster 495 kroner per stk, og hvis du vil deltage i middagen, er prisen for mad og entré 1050 kroner.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Gatsby-fest
Hvor: Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København K
Hvor: Lørdag 16. oktober kl. 20 (Middag kl. 18)

Del artikel

Andre læser også