Gorm Wisweh: “Jeg har lovet mig selv at min næste vindate skal gå herhen”
På trods af at han var hele Danmarks pizzakonge, så gav Corona ham og pizzakæden af samme navn stødet for knap et år siden.
Gorm Wisweh.
Gorm’s gik i marts 2023 konkurs med positiv drift, men det var stadig ikke nok til at kunne afdrage på Coronagælden.
Kort tid efter genopstod Gorm’s med nye investorer, og nu sætter han i ‘MigogKbh Møder‘ ord på den efterfølgende tid.
Vi får samtidig en snak om København, det bedste sted at spise natmad, hvilke restauranter den madglade kok har på sin ‘bucketlist’ og hvilke bydele, der er kommet helt ind under huden på ham.
Der hvor jeg står i livet nu er…
“Med vores forretning på en genfødselsagtig måde. Vi var jo i graven.
Så får man ad alle mulige omveje lov til at forsætte sit livsprojekt, så det har været ret rørende. Det mest rørende har næsten været, at alle medarbejdere blev opsagt af kurator, og 80-85% af dem stod klar igen, da vi var klar til at genåbne.
Det var helt vildt og fortæller også meget om vores kultur og det arbejdsmiljø, vi har. Den måde vi har drevet forretning på har været ordentlig, og vi har behandlet vores folk godt.
Det var et skulderklap, jeg i hvert fald selv havde brug for, da jeg psykisk var et svært sted. Det (at gå konkurs, red.) var et ret stort knæk på ens ego og selvforståelse.
Man er en stor del af hinandens liv, når man arbejder sammen. Og når man så er det på en måde, hvor folk gerne vil blive ved med at være det, selvom de har alle muligheder for at gå ud og starte et andet sted, er det fedt. Det er jo ikke fordi, der mangler hænder ude i byen.
Det har været fedt at komme i gang igen. Næsten alle vores udlejere har været friske på at forny kontrakter.
Det var jo ligesom næste hurdle: kommer vi overhovedet i gang igen? Men der har jo også været en tillid og tro på, at det kunne vi godt løfte. Og at det var andre omstændigheder end vores mindset og den måde, vi gør tingene på, som var problemet. Leverandører og alt stod også klar igen.
Generelt i leverandørskaren er det heller ikke dem, der er kommet supermeget i klemme. Man får også noget goodwill af lange samarbejder, hvor man har været ordentlig og altid betalt sine ting.”
“Men jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde, at jeg var 100 procent inde i mig selv endnu. Og det er jeg nok ikke, før vi har leveret nogle pæne regnskaber.
Vi har også noget at bevise, men det er over hele linjen. Alle er klar på at give den gas og er meget motiverede.
Vi er jo i en branche, hvor der en gang imellem er lidt nogle sorte får, der er lidt smarte i en fart. Lykkeriddere eller folk, der måske ikke helt forstår økonomidelen i det at drive en restaurant.
Jeg tror ikke, det er fordi, folk gør det så meget med vilje men mere det, at du ikke skal have nogen formel uddannelse. Alle kan åbne en restaurant, hvis de bare har lige penge i hånden. Så rammer man også lige pludselig virkeligheden på en eller anden måde.
Nu retter vi fokus mod København, hvor næsten samtlige restauranter er genåbnet. Vi skal måske ikke åbne 3-4 restauranter på et år, bare fordi man kan, men i stedet tænke koncepterne mere igennem.
Det er altid sjovt at se, hvordan gæsterne bruger ens sted – også selvom det måske ikke er på den måde, som man selv havde tænkt.”
Mit forhold til København er…
“Jeg er flyttet hertil. Jeg kommer fra klippeøen (Bornholm, red.). Det er fra granit til stenbro.
Jeg flyttede første gang til København som 19-årig i et ret råt miljø på Guldbergsgade på Nørrebro. Men jeg elskede det og blev totalt forelsket i Nørrebro.
Jeg følte mig så international med mærkelige forretninger. Bazarer, grønthandlere jeg ikke havde set før, slagtere med hele dyr og sådan. Jeg var allerede meget madinteresseret, da jeg er opvokset med en far, der er kok. Det var så farverigt.”
Læs også: Signe Svendsen: “Når man ser folk stå i kø ved bagerne til fastelavn, sidder man lidt og griner” “Efter et par år tilbage på Bornholm kom jeg hjem til Nørrebro igen, som jo var min indgang til København.
Jeg boede med et par studiekammerater ved Grøndal, men kort tid efter jeg mødte min kone, rykkede jeg ind på hendes lillebitte studieværelse på Christianshavn.
Nu bor vi på Vesterbro lige ved Enghave Plads. Vesterbro er den anden bydel, der ligesom har fået plads under huden på mig, men det holdt hårdt ved siden af Nørrebro.
Jeg bruger Vesterbro meget, og det er virkelig min bydel.”
Hvis jeg havde frit valg, ville jeg bo i bydelen…
“Vesterbro, hvor jeg bor nu.
Selvom vi bor mange mennesker på ikke så meget plads, hvor vi i teorien mangler et værelse. Men samtidig elsker vi det.
Vil vi sætte os hårdere økonomisk, have et endnu hårdere arbejdsliv og være endnu mere bundet op pga. materielle ting? Eller fungerer det vi har?
Men mest er vi der, hvor ”nej, hvor er det godt”. Vi er megaglade for at være der og bruger byen meget.
Jeg sørger for, at ungerne kommer vildt meget ud i naturen, når vi er på besøg på Bornholm, så jeg synes jo, at vi får det bedste af Danmark.”
Det smukkeste sted i København er…
“Mange steder. Søndermarken, havnemiljøet i Sydhavn med det smukke morgenlys.
Det er ikke nødvendigvis natur, selvom Amarminoen har mange gode spots.
Et af de steder, der sidder i mig, er en sommeraften hos La Banchina, hvor solen går ned. Den uendelige sommernat med simpel mad og et glas naturvin.”
Mig og København bliver uvenner, når…
“Byen ikke kan finde ud af, hvad den vil. Vil vi have parisisk gadestemning, eller skal byen lukke kl. 20?
Forståelsen af, at vi skal kunne co-eksistere sammen. Jeg forstår ikke, at man flytter ind til Indre Vesterbro, hvis man ikke får energi af at være i et pulserende miljø. Det er jo det, man køber, og derfor det er så pissedyrt.
Men vejarbejde, det kan jeg blive sur over. Samme vej skal brækkes op fire gange inden for to år – hvorfor i alverden snakker de ikke sammen? Hvorfor gør man det ikke samtidig, når der skal laves så meget på samme stykke vej?”
Næste gang jeg skal ud at spise, skal jeg besøge…
“Piola, hvor jeg skal spise noget pasta. Der er noget vildt spændende og noget iværksætteri, som jeg gerne vil blive ved med at være i kontakt med.
Eller 3100, igen, hvor drengene har en fantastisk energi. De har en dejlig basic måde at gå til mad på, hvor det bare smager godt, og de ved, hvad de skal gøre ved tingene.
Jeg har også lovet mig selv, at næste vindate skal gå til Le Caviste på Vesterbrogade.
Det er bare vin og lidt fransk charcuteri, og vi spiser det, de har. Deres kok er pissedygtig og ude af gamet, mens hans sjæl og nærvær gør ham til en fantastisk vært.
Det er noget, jeg virkelig kigger på, når jeg er ude. Oplevelser og værtskab.”
Det spisested, der overraskede mig mest…
“Er Gaijin, hvor jeg lige har været på date med min kone, Charlotte.
Det er pissefedt. Det skal man prøve.
Jeg havde egentlig ret høje forventninger, og det var stadig virkelig, virkelig godt.”
Min bedste spiseoplevelse er…
“Mange. Men der er to, som står særligt ud.
Den ene er, dengang Paul Cunningham havde The Paul inde i Tivoli, men det er en del år siden. Jeg havde hjulpet på gulvet, og det var første gang, jeg havde Charlotte med ude at spise på Michelin-niveau.
Det var madmæssigt den vildeste aften. Han var en mester i værtskab. Det var en uforglemmelig aften.
Og så er der en aften hos mine venner på Kadeau i Wildersgade. Konceptet er jo lidt forskelligt fra Kadeau på Bornholm. Jeg var bare både blown away over, hvor kreative de er, og så har de værtskabet lige i øjet.
Jeg var så stolt af dem – de er så dygtige.”
Når jeg skal have pizza, der ikke er min egen…
“Skal det være fra Surt, der ligger oppe bag Elefanterne i Carlsberg Byen. Det er Napoli.
Men de har også antipasti, og første gang jeg var der, overraskede niveauet mig virkelig positivt.”
Tre ting jeg vil anbefale i København er…
“Voldene og Christiania er en kæmpe ting, men i respekt for det de (red. Christianitterne) dealer med nu, ville jeg nok vente med det.
Historien omkring København er fantastisk, men så tag på Esplanaden i stedet.
Man skal også på både elskede Vesterbro og Nørrebro. Kommer man med børn skal man på en masse legepladser. Der er sket meget på Nørrebro.
På Vesterbro skal man have is i Skydebanegade. Mærke viben.
Godnatbajer på McKluuds er en sikker vinder. Det er pulsen af det gamle Vesterbro og både ungt og hipt.”
Hvis jeg skulle på date i København, ville jeg…
“Måske tage på Restobar med min kone. Det er lige i vores baghave, og vi har været der meget.
Vi har også været en del gange hos Mads Dalsborg på Bjørnekælderen, og jeg elsker kombinationen af det franske og asiatiske køkken.”
Mit hemmelige sted i København er…
“Ikke noget superhemmeligt faktisk.
På Enghave Plads ligger Kaffeplantagen, og der tænker man, at det er dejlig kaffe, og det er det helt sikkert også.
Men de laver pivgode cocktails, og de har et par gode glas naturvin. Og det tænker man måske bare ikke lige på en kaffebar.”
København mangler…
“At vi tager mere hensyn til hinanden. Især med skrald. København er en kæmpe svinesti om sommeren.
Vi skal tage bedre hånd om det rum, vi er i sammen.”
Den bedste natmad får man…
“Hos Kebabistan på Vesterbro.”
København er bedst, når…
“Det er sommer, helt klart. De lange, lyse sommernætter med den svale vind fra Øresund.
Der er vin nok i flasken og smukke, blå øjne at kigge ind i. Det hele spiller.
Det må gerne vare evigt.”
Når jeg har brug for at blive inspireret…
“Tager jeg ofte ud og spiser. Gerne for at prøve noget nyt, da jeg jo skal ud at se.
Både for at netværke men også se, hvordan andre laver mad. Hvad er smagen lige nu?”
En kendt københavner, jeg gerne vil spise middag med, er…
“Søren Kierkegaard. Også selvom han sikkert ville være helt vildt kræsen og mega nederen at snakke med.
Han er et globalt fænomen, og man skal være helt vildt stolt af de tanker, han har gjort sig. Han har været et gennemført, mystisk og sært menneske.
Måske vi bare skulle have en snaps og en sildemad på Møntergade.”
