Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gys, gru og grin: Tag ungerne med på Halloween-byvandring i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Pxhere
Foto: Pxhere

Halloween er lige om hjørnet, og foran københavnske gadedøre står lysende græskar klar til at tage imod spøgelser, genfærd og andre skræmmende skabninger.

Men allerede inden vi når til den uhyggelige højtid, som finder sted torsdag 31. oktober, er der gys og gru i byen.

Hvis dine børn er modige og ikke bange for at opsøge uhyggen, kan du tage dem med på en sjov og lærerig byvandring i de københavnske gader, hvor der fortælles om både skeletter, genfærd og ånder.

Læs også: Kun for børn: Københavnske topkokke laver fede pop-up-restauranter

Historisk korrekt uhygge

Det er Vandrehistorien, der i anledning af Halloween stiller skarpt på nogle af de mange spændende anekdoter, der gemmer sig i Københavns historie.

I halvanden time går guide Mads Kristian Mikkelsen i spidsen, og med stor indlevelse ryster han uhyggelige og sjove fortællinger ud af ærmet.

De er selvfølgelig alle sammen historisk korrekte, så byvandringens deltagere efterfølgende går hjem med ny viden om København.

Læs også: Efterårets hyggehit: Tag på kanalrundfart med hygge og varm kakao i København

For modige børn

Halloween-byvandringen er for børn og deres voksne. Det betyder, at voksne kun er velkomne i selskab med egne eller lånte poder.

Børn skal være fyldt 10 år for at deltage – eller i hvert fald kunne tåle at høre uhyggelige historier og blive skræmt en smule.

Priser:
1 voksen + 1 barn: 195 kroner
1 voksen + 2 børn: 325 kroner
2 voksne + 1 barn: 325 kroner
1 voksen + 3 børn: 445 kroner
+1 barn: 135 kroner

Med i prisen er en klam Halloween-drink og snacks til børnene.

Køb billetter her

Alle byvandringens deltagere mødes foran Den Lille Gule Kaffebar i Mikkel Bryggers Gade klokken 16.15, og herfra begynder turen rundt i byen.

Vær opmærksom på, at byvandringen kun gennemføres ved minimum 10 forhåndstilmeldte deltagere.

Hvad: Halloween-byvandring
Hvor: Mødested på Mikkel Bryggers gade 7, uden for Den Lille Gule Kaffebar
Hvornår: Onsdag 30. oktober 2019 kl. 16.15-17.45

Læs også: Guide: Her er 9 nye gode pizzeriaer i København

Del artikel

Andre læser også