ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har taget fusen på store stjerner: Nu optræder tryllekunstner i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Camilla Stephan, PR
Foto: Camilla Stephan, PR

Han har taget fusen på filmstjerner som Natalie Portman og Clive Owen, og han har optrådt på toppen af Tower Bridge i London, i 30.000 fods højde ombord på et fly til Færøerne og ved TEDxCopenhagen.

Den danske tryllekunstner Magic Malmstrøm har stor succes med sine magiske optrædener, og nu gør han klar til at indtage hovedstaden med sit moderne trylleshow i stort format.

Som den første i Danmark har Magic Malmstrøm åbnet et venue skabt til den magiske underholdning.

Stedet hedder The Magic Room og ligger på adressen Gothersgade 113 i København, og her leverer han hver weekend tryllerier med et tvist.

Med mere end 200 udsolgte shows i The Magic Room må det siges, at publikum har taget oplevelsen til sig.

Pludselig står du midt på scenen

Onsdag 7. december bliver rammerne markant større, når Magic Malmstrøm rykker ind i Falkoner Salen på Frederiksberg.

Her vil man kunne opleve hans show på en helt ny og ganske anderledes måde, og den mystiske hr. Malmstrøm lover, at aftenen vil byde på både magi, dekadente hemmeligheder og tankeeksperimenter.

Han har tradition for at inddrage sit publikum, når han optræder, og sådan vil det også være i Falkoner Salen.

Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis du pludselig bydes op på scenen for at være med i et tankeeksperiment og lidt efter sætter dig tilbage på din plads helt forvirret og blæst bagover af trylleriet.

Trylleri for voksne

Magic Malmstrøms måde at trylle på er moderne og inddragende, men samtidig har han stor respekt for tryllekunstens traditioner og historie.

Showet henvender sig til et voksent publikum, og den anbefalede minimumsalder er 13 år.

Magic Malmstrøm har modtaget masser af ros fra såvel anerkendte medier som kulturkendere, og om hans optræden har Det Kongelige Teater blandt andet udtalt:

“Det var scenekunst, vi ikke selv kan præstere!”

Billetter til “Magic Malmstrøm – en aften med mystik og magi” koster 200 kroner plus gebyr.

Der kan også købes billet, som inkluderer show samt 2-retters middag i Green Room-restauranten i Scandic Falkoner, og så er prisen 469 kroner plus gebyr.

Se mere og find billet her.

Hvad: Magic Malmstrøm – en aften med mystik og magi
Hvor: Falkoner Salen, Frederiksberg
Hvornår: Onsdag 7. december 2022 kl. 20

Del artikel