Harry Styles sender tanker til København: “Jeg er knust”

Søndag aften skulle den britiske superstjerne Harry Styles have givet koncert for et udsolgt Royal Arena, men efter hændelsen i shoppingcentret Field’s, som ligger tæt på arenaen, blev koncerten aflyst.
Publikum sad ellers klar i salen, og først blev koncertstarten udskudt, inden showet blev helt aflyst.
Nu sender Harry Styles varme tanker til København og alle dem, der er berørt af situationen.
På Twitter skriver Harry Styles, at han er knust.
I’m heartbroken along with the people of Copenhagen. I adore this city. The people are so warm and full of love.
I’m devastated for the victims, their families, and everyone hurting.
I’m sorry we couldn’t be together. Please look after each other. H
— Harry Styles. (@Harry_Styles) July 3, 2022
Søndag blev tre personer dræbt af skud i Field’s, og flere blev såret.
Gerningsmanden er anholdt.
Da koncerten i Royal Arena blev aflyst, blev alle tilskuere fragtet til Vanløse med metroen. Her kunne de modtage psykologhjælp og blive hentet af deres pårørende.