Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh

Af Kaspar Mørk Arianto

I efteråret 2018 kunne København dårligt få armene ned.

Verdens førende rejseguide, australske Lonely Planet, placerede den danske hovedstad som nummer et på listen over de af verdens storbyer, man bør besøge i 2019.

International inspiration til en “staycation”

Nu er Lonely Planet på gaden med endnu en omgang Københavnerkærlighed. I januar 2019 udgav de nemlig en ny guide til de 15 bedste ting at foretage sig i byen, uden at man behøver at lægge en krone.

Hos MigogKbh er vi store fans af ”staycation” – altså hvor man leger turist i sin egen by.

Derfor er det både inspirerende og hyggeligt at se nærmere på, hvad en international mastodont som Lonely Planet anbefaler af aktiviteter.

Læs også: Global Top 10 fra Forbes: Denne Kbh-restaurant SKAL du spise på i 2019

Ikke en budgetvenlig destination

”Det er nemt at forelske sig i København – en by, der på én gang er historisk og moderne, traditionel og innovativ.

Kendt for sin designscene, topklassegastronomi og en hip, afslappet atmosfære betragtes denne skandinaviske hovedstad bestemt ikke som en budgetvenlig destination,” skriver Lonely Planet-journalisten Caroline Hadamitzky og uddyber:

”Overraskende nok er der dog et væld af oplevelser som kan nydes ganske gratis – heriblandt nogle af de mest berømte ’sights’ København har at tilbyde.”

Læs også: Arkitekturbibel med ny liste: 10 Kbh-projekter blandt verdens bedste

Lonely Planet går i guiden i dybden med masser af tekst om hver af de 15 gratis-eventyr. Vi lister dem for nemheds skyld i punktform herunder:

  1. Udforsk maritime Nyhavn
  2. Nyd udsigten fra Tårnet på Christiansborg
  3. Gå tur langs havnefronten
  4. Gratis museumsture: Glyptoteket om tirsdagen, Thorvaldsens og Nikolaj Kunsthal om onsdagen
  5. Spadser gennem den gamle by: Gråbrødretorv og Magstræde
  6. Udforsk arkitekturen ved Rådhuspladsen
  7. Frisk luft i Kongens Have og Botanisk Have
  8. Vagtskifte ved Amalienborg Slot
  9. Smag på Torvehallerne
  10. Et besøg i Den Sorte Diamant og Det Kongelige Bibliotek
  11. Udforsk en anderledes livsstil på Christiania
  12. Betragt de smukke kirker: Christiansborgs Slotskirke, Vor Frue Kirke og Marmorkirken
  13. Læg vejen forbi Reffen Street Food – entréen er gratis, men din sult kan koste dyrt
  14. Window shopping i Jægersborggade
  15. Hop i havnen eller svøm ved Amager Strandpark
Det koster gratis at suge til sig af maritime Nyhavn. Foto: Oleksandr Pidvalnyi – Pexels.com

Del artikel

Andre læser også