Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Brætspil, kaffe og kage: 11 hyggelige caféer i København

Ipsen og Co Foto Ipsen og Co Instagram
Ipsen og Co Foto Ipsen og Co Instagram

Hvad er egentlig mere hyggeligt end at sidde inde i varmen med en varm kop kakao, et stykke kage og hvad der nu ellers hører til?

Ikke meget, hvis du spørger MigogKbh.

Vi har derfor samlet nogle af vores yndlingssteder til indendørs hygge, når regn og blæst banker på.

Fars Dreng. Foto PR, Facebook

Fars Dreng

Befinder du dig omkring Nørreport, findes der flere gode café muligheder.

En af dem er Fars Dreng, som du finder i Rosengården.

Fars Dreng har i flere år været et meget populært sted blandt københavnerne, og folk kommer her både for morgenmad, frokost eller måske bare en kaffe.

Menuen er lavet fra bunden af og kun med friske, sæsonbetonede råvarer – og så smager den drønlækkert.

Fars Dreng har fået sit navn, da det hele begyndte som en god idé mellem en far og en søn, så det er også en meget sød historie.

Læs mere om Fars Dreng her.

Hvad: Fars Dreng
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K

Café Pixie. Foto PR, Facebook

Café Pixie

Et af vores yndlingssteder på Østerbro er Café Pixie på Bopa Plads.

Her snupper vi gerne en kaffe og croissant men endnu hellere en omgang fritter med deres hjemmelavede urtedressing.

Mums, det er godt!

Sid ude på pladsen under de kulørte lamper med et tæppe og brætspil eller træk indenfor i de hyggelige gemakker, hvis det går helt galt.

Vi har også ladet os fortælle, at der skulle blive ret festligt i aftentimerne.

Se mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Café Pixie
Hvor: Løgstørgade 2, 2100 København Ø

Foto 20 Grams Facebook

20 grams

Er du fan af god kaffe, og har du ikke allerede besøgt 20 Grams – så er det bare med at komme afsted.

Caféen ligger bare et stenkast fra Nørreport St., men alligevel hersker her en skøn ro, hvor du kan nyde din kaffe i ro og mag.

20 Grams er desuden hyggeligt indrettet med både borde, stole og bløde gemakker, så her skal du helt sikkert nok finde dig godt til rette.

Udover kaffen har de også et lille, lækkert udvalg til den søde tand.

Hvad: 20 grams
Hvor: Rosengården 13, 1174 København K

Ingolfs Kaffebar Foto Facebook

Ingolfs Kaffebar

På Amager er gode gamle Ingolfs et kæmpe hit blandt de lokale, og det forstår man godt.

Udover den hyggelige gårdhave kan du nemlig også sidde indenfor og nyde en kop god varm kakao blandt alverdens sjove vintage fund.

Det kan også stærkt anbefales at kigge forbi til brunch, frokost eller dagens ret – bare alt hvad du kan komme i nærheden af faktisk.

En lille skjult perle på Amager (dog kendt af alle lokale), men som virkelig fortjener masser af kærlighed og et besøg lige så snart du kan.

Læs mere om Ingolfs Kaffebar her.

Hvad: Ingolfs Kaffebar
Hvor: Ingolfs Allé 3, 2300 København S

Darcy’s Kaffe. Foto PR, Facebook

Darcy’s Kaffe

Er en god kop kaffe essentiel for dit cafévalg, så skal du besøge Darcy’s Kaffe på Nørrebro eller Vesterbro.

De laver nemlig en eminent kop kaffe, og du kan endda bestille lidt sødt bagværk til ved siden af.

Bliver du mere sulten laver de også nogle lækre sandwiches, der nok skal hjælpe på den værste sult.

Læs mere om Darcy’s kaffe her.

Hvad: Darcy’s Kaffe
Hvor: Rantzausgade 2, 2200 København N og Sønder Boulevard 43, 1720 København V

Arkivfoto

Paludan Bogcafé

Nogle vil mene, at man ikke kan hygge sig bedre, end når man er omgivet af bøger.

Og det er du i i hvert fald hos Paludan på Fiolstræde.

Her er der dømt skønlitteratur fra gulv til loft og spisepladser i flere etager og afdelinger.

Du bestiller og afhenter selv både mad og drikke i baren, og så finder du en plads i den imponerende store boghandlercafé.

Paludan er en favorit blandt byens studerende, der ofte holder læsegrupper med ansigterne badet i lyset fra deres matchende Macbooks.

Hvad: Paludan Bogcafé
Hvor: Fiolstræde 10, 1171 København K

Den franske Café. Foto PR, Instagram

Den franske Café

Vild med ‘people watching’?

Så vil du helt sikkert elske Den franske Café ved Sorte Dossering.

Her kan du passende tage plads ‘langs vandet’ og nyde en kaffe, mens du ser massevis af folk slentre forbi.

Begynder maven at rumle, byder Den franske Café på et omfattende menukort, der foruden en række franske klassikere kan friste med både snacks, salater og lækre specialiteter.

Se mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Den franske Café
Hvor: Sortedam Dossering 101, 2100 København Ø

Foto Facebook

The Living Room

Hos The Living Room inde i de små stræder er det næsten ligesom at sidde hjemme i en gammel pejsestue – møblementet passer i hvert fald meget godt.

Her er en skøn og hyggelig stemning nede i den mørke kælder, og det er lige hvad vejret kalder på.

Kaffen er skøn, og du kan også få lidt sødt til, hvis du er til den slags.

Læs mere om The Living Room her.

Hvad: The Living Room
Hvor: Larsbjørnsstræde 17, 1454 København K

Foto Bertels Facebook

Bertels Salon

Bertels Salon kender vi primært for deres legendariske cheesecakes, og det er bestemt heller ikke et dårligt bekendtskab.

Udover at deres kager smager fuldstændig himmelsk, så er det også et rigtigt hyggeligt sted at hænge ud med gamle gulve og charmerende træmøbler.

De laver både skøn kaffe og te, så her er bestemt noget for enhver smag.

Du finder både Bertels i Indre By og på Frederiksberg.

Læs mere om Bertels her.

Hvad: Bertels Salon
Hvor: Kompagnistræde 5, 1208 København K og Falkoner Alle 54, 2000 Frederiksberg

Ipsen og Co Foto Ipsen og Co Instagram

Ipsen og Co

Midt på mondæne Gammel Kongevej finder man den lille hyggelige café, Ipsen.

Her kan du få en skøn morgenmad og en virkelig god kop kaffe, der naturligvis kan nydes hele dagen. Også to-go ud af deres charmerende kaffeluge.

Stedet er meget populært blandt de lokale, så man skal lidt tidligt op i weekenden, hvis man vil sikre sig en plads – men det er virkelig det værd.

Læs mere om Ipsen og Co her.

Hvad: Ipsen og Co
Hvor: Gl. Kongevej 108, 1850 Frederiksberg C

Bastard Café Foto Bastard Café Facebook

Bastard Café

Hos Bastard Café i Huset i Magstræde er det ligesom at træde ind i en hyggelig dagligstue.

Her er nemlig fyldt med massevis af brætspil og generelt en dejlig uformel stemning.

Lån et spil og hyg dig med dine venner og en kop kaffe, en øl eller hvad I nu lige føler for. 

Et rart sted hvor man let kan bruge mange, mange timer.

Læs mere om Bastard Café her.

Hvad: Bastard Café
Hvor: Rådhusstræde 13, 1466 København K

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver tordag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.