Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ikonisk jazzhus reddet i sidste øjeblik: Forlænger med fire år

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Jazzhus Montmartre Facebook
Foto: Jazzhus Montmartre Facebook

Det er knap en måned siden, at vi kunne bringe de triste nyheder om Montmartres lukning efter de nyeste Corona-restriktioner gjorde det svært at drive musikhuset videre.

Nu er det legendariske jazzklub er i sidste øjeblik reddet af store private og offentlige donationer, der sikrer Montmartres drift frem til 1. januar 2025.

Læs også Ole Henriksen er med: Luksus genbrugsbutik åbner på Frederiksberg

Foto Jazzhus Montmartre Facebook

Manglende støtte

Montmartres bestyrelse besluttede for nogle uger siden at lukke med udgangen af november 2020 og opsagde personale og lejemål.

Baggrunden for beslutningen var, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik afslog at følge Københavns Kommunes indstilling om at gøre Montmartre til regionalt spillested med støtte fra både stat og kommune. Hertil kom, at Montmartre er meget hårdt ramt af coronakrisen.

”I de forløbne uger har vi modtaget mange henvendelser om støtte, og efter afslutningen af en række drøftelser kan Montmartre genåbne huset allerede i begyndelsen af november med fuldt program resten af året og de næste fire år,” skriver Montmartre i en pressemeddelelse.

”Bestyrelsen har på denne baggrund i dag indgået aftale med den hidtidige direktør, Jonas Dyrved, og den hidtidige kunstneriske chef, Jan Lundgren, om at fortsætte. Endvidere har udlejer accepteret at fortsætte lejemålet af de historiske lokaler på uændrede vilkår.”

Læs også Kun for MigogKbh-læsere: Kom til eksklusiv forpremiere på Shorta til halv pris

Reddet af donationer

Den langsigtede løsning er skabt ved to donationer.

Københavns Kommune har bevilget 1 mio. kr. årligt i fire år fra 1/1 2021, og Montmartre har endvidere modtaget tilsagn om en årlig donation i de næste fire år, der sammen med Københavns Kommunes bevilling sikrer Montmartres fortsatte drift. Gavegiveren ønsker at være anonym.

Montmartres aktuelle økonomiske problemer er yderligere blevet sikret gennem betydelige donationer fra Københavns Kommunes coronapulje, Augustinus Fonden og Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond. Disse donationer har muliggjort betaling af al udestående gæld samt genåbning af Jazzhuset allerede fra november.

I anledning af Montmartres redning udtaler formand for bestyrelsen, Michael Christiansen:

”Ti års bestræbelser på at skabe en mere langsigtet løsning for driften af Montmartre er nu lykkedes. Vi skylder stor tak til den gruppe af mennesker og institutioner, der har gjort dette muligt.

Montmartre er og har i mange år været Danmarks nationalscene for jazzen. Bygget på traditionerne fra guldalderen i 1950’erne og 60’erne med de mange danske og amerikanske legender i de små lokaler i St. Regnegade.

I disse lokaler har de bedste spillet, og det vil de også gøre i fremtiden, danske såvel som udenlandske. Den økonomiske redningsplan sikrer huset en styrket placering, både når det gælder de store traditionelle koncerter med jazzens nulevende legender og med talenter på vej”.

Københavns Kommune står for en del af donationerne og det glæder også Københavns Kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, at Montmartres drift er sikret de næste fire år frem:

”Jazzhus Montmartre er et ikonisk spillested med stor betydning for den københavnske livescene og kulturliv. Derfor er jeg meget glad for, at et enigt Kultur-og Fritidsudvalg har sikret Montmartre driftsstøtte de næste fire år samt akut coronastøtte her og nu”.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også