Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev dem på ny: Intim og akustisk koncert med Love Shop 

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Du kender formentlig allerede kæmpe hitsene ”En Nat Bliver Det Sommer” og ”Love Goes On Forever”.

Nu kan du få lov til at opleve kendte Love Shop i et helt nyt format blot en stenkast fra byens pulserende liv.

Lørdag d. 5. december vil Love Shop-sanger, Jens Unmack, og hans to medsammensvorne, Mikkel Damgaard (producer/keyboard) og Mika Vandborg (el-guitar), besøge Kulturium Musikteater under navnet Love Shop 3.

Love Shop 3

Under det motto er Love Shop-sanger Jens Unmack to gange de seneste år taget ud på vejene med soloturnéer, hvor han – kun bevæbnet med stemme, guitar og ekko-maskine – har afsøgt de områder i sit eget og Love Shop’s sangkatalog, hvor et rockband sjældent kommer.

Det har været intime, smukke og dramatiske koncerter, hvor musikkens bagland, melodierne, og ikke mindst Unmack’s lovpriste sangtekster har taget hovedroller.

Ikke i almindeligt tilbagelænede singer/songwriter-greb, nej, usminket, skrøbeligt og direkte kommunikerende.

Forvent medrivende aftener med baggrund i Love Shop’s fornemme sangkatalog, hvor også Unmack’s solosange vil være repræsenteret.

Foto PR

Efter at have fejret 25 års-jubilæum med både et opsamlingsalbum (”Evergreen”) og en bog (”Himmelflugt Og Højdeskræk”) i 2015, manifesterede Love Shop sin betragtelige betydning for dansk musik med det 11. studie album ”Risiko” i 2017.

Et album der i den grad fik anmeldere til at kaste om sig med mange stjerner, og som samtidig var levende bevis for, at Love Shop på ingen måde kender til begrebet autopilot når der skal laves ny musik.

Om det nyeste album, “Brænder Boksen Med Smukke Ting” fra 2019 siger Jens Unmack:

“Med så mange albums bag os har vi efterhånden en sjældent lang bandhistorie, som er inspirerende at spille ud fra.

Med seneste album oplevede vi et foreløbigt højdepunkt i Love Shop’s nyere historie, og mange andre havde nok i den situation trukket en pause og set situationen an. Men sådan er temperamentet ikke i det her band.”

Kombinerer koncerten med middag

Ønsker du at spise middag inden koncerten, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten.

Du kan også nyde en god øl fra bryggeriet Skands eller en drinks hos Kulturium Café inden koncerten.

Det er let at tage S-toget til Ishøj, og tager ikke mere end 20 minutter fra København.

Du kan også vælge at tage bilen og benytte en af de mange gratis parkeringspladser
Koncerten afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner og er med siddepladser.

Hvad: Koncert med Love Shop
Hvor: Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj
Hvornår: Lørdag d. 5. december 2020 kl. 20.00
Hvor meget: 195 kr.
Hvordan: Køb billetter lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder 
på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også