Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Mums: Is pop-up serverer grillet kanelsnurre med soft-ice

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Nøøøj, det lyder næsten for godt til at være sandt.

Men det er det ikke.

I påskedagene arrangerede mini-forsamlingshuset, ”Ved Siden af Meyers Deli”, på Gammel Kongevej is pop-up med deres venner fra Siciliansk Is 1500 meter væk – og den bliver nu hængende sommeren over.

Foto PR

Vilde signaturserveringer og særlige smagsvarianter

Corona lagde låg på løjerne, inden Meyers for alvor kom i gang med deres mini-forsamlingshuset ”Ved Siden af Meyers Deli”, og nu hvor byen atter vågner op, bør vi fortsat ikke samles for mange på for lidt plads.

De har derfor besluttet sig for at bruge sommeren på en pop-up-isbar, der har fået det oplagte navn IS, og hvor de serverer skønne kugler fremstillet af Siciliansk Is.

IS tilbyder en vaffel eller et bæger med et udvalg af cremede, syrlige og søde varianter.

Derudover har de en soft-ice-servering med strimler af grillet kanelsnurre eller en sprød croissant med fyld af italiensk ’fior de latte’-mælkeis og rabarberkompot.

Alt bagværk kommer selvfølgelig fra Meyers Bageri.

Foruden en række velkendte og elskede smage, laver de sammen med Siciliansk Is løbende særvarianter, som kun kan købes i pop-up-isbaren.

F.eks. en is-fortolkning af rødgrød med fløde eller vores up-and-coming kaffeis lavet på overskydende Coffee Collective-kaffegrums fra salget i Meyers Deli.

Hvad: IS POP-UP Ved Siden Af Meyers Deli
Hvor: Gammel Kongevej 107, 1850 Frederiksberg
Hvornår: Har åbent alle ugens dage fra kl. 13 til 17

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også