Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Iværksætterdrømme i København: Udvikler egen økologisk kaffevirksomhed

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvis du også er glad for kaffe – så er du ikke den eneste.

For to seje, unge iværksættere i København blev det dog ikke ved kærligheden, men de udviklede deres egen økologiske kaffevirksomhed. I dag bedre kendt som ØNSK kaffe.

Kaffen – den er lynhurtigt blevet populær blandt københavnerne, og udover at finde den på hylderne i Irma, Coop og hos Aarstiderne, så kan du også smage den på flere caféer og restauranter i byen.

Læs også Kaffebar i absolut topklasse: Nu er April Coffee med eget risteri åbnet i København

Foto PR

Passion for kaffe

ØNSK blev etableret i 2018 af vennerne Rasmus Ditlev og Andreas Kirk Hedegaard.

Idéen kom efter Rasmus og Andreas’ rejser i Mellemamerika og Afrika, hvor de på egen hånd oplevede hvordan den vestlige verden ofte ikke tilgodeser den slid og ihærdighed, som bønderne lægger i produktionen.

De ville de gerne gøre bedre og tilbyde danskerne et mere bæredygtig alternativ.

“Jeg er meget optaget af vores produktudvikling og er nok lidt en kaffenørd. For mig er det ekstremt vigtigt, at vi leverer nogle gode produkter, som vi kan stå inde for,” siger Rasmus Ditlev.

Det er helt et grundlæggende princip for ØNSK at skabe en kaffe af højeste kvalitet, der er dyrket med respekt for menneskene og naturen bag.

Derudover er både Rasmus og Andreas dybt fascinerede af kaffens langsommelige fremstillingsproces — lige fra kaffeplanten på marken til den friskbryggede kaffe i koppen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto PR

Til fordel for bønderne

Rasmus og Andreas ville gerne starte en bæredygtig kaffevirksomhed uden dyre mellemled for at tilgodese de bønner, der ligger ufattelig meget arbejde i produktionen.

Derfor rejser Rasmus og Andreas til Nicaragua i Mellemamerika – hvor de får alle bønner fra – hvert år for at besøge kaffebønderne og handle med dem direkte, så flest mulig penge lander i producentens egen lomme.

På den måde skærer de dyre mellemmænd ud, og sikrer at flere penge ender i kaffebondens hat.

“Mit fokus er især vores virke i Nicaragua, hvor jeg er meget optaget af, hvordan vi kan udvikle vores tilstedeværelse og aktiviteter, så vi får nogle nye spændende produkter hjem og samtidig forbedrer vilkårene for vores samarbejdspartnere,” forklarer Andreas Kirk Hedegaard.

Den tætte relation med bønderne gør samtidig, at de kan arbejde med projekter på gårdene, som sikrer en mere bæredygtig og grøn produktion af kaffe, der giver en kaffe af højeste kvalitet.

ØNSK udvælger deres samarbejdspartnere med stor omhu, og det er en stærk grundværdi for drengene, at deres arbejde i Nicaragua skal underbygge en bæredygtig udvikling for den enkelte producent og for hele lokalsamfundet.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Kaffe i et større perspektiv

Nicaragua er desværre også andet end fantastisk kaffe.

Det er også et land, som kæmper med økonomiske problemer som følge af borgerkrige og politisk ustabilitet. Næsten en fjerdedel af landets 6 mio. indbyggere lever i ekstrem fattigdom.

Derfor er det en integreret del af ØNSK at sikre, at de bidrager til en bæredygtig udvikling i Nicaragua — økonomisk såvel som social.

De arbejder aktivt med at støtte FNs verdensmål, om bl.a. at afskaffe fattigdom, anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.

Alle med det formål, at imødekomme de sociale- og miljømæssige udfordringer, som planeten står over for.

Det er vigtigt for ØNSK ikke kun at tilbyde kaffe, der smager godt – men som også gør godt.

Læs også Social Brew rykker: Tidligere Superliga-profil åbner lækker kaffebar i København

Foto PR

Du kan både få kaffen som hele bønner, malede og de populære kapsler – bare i en bionedbrydelig version.

Kapslerne er fremstillet af plantebaseret materiale, kompostbare og bionedbrydelige. De er produceret på vind-, vand- og solenergi og de indeholder kun naturlige råmaterialer – herunder selvfølgelig deres økologiske kaffe.

Hvad: ØNSK kaffe
Hvor: Sælges hos hos Irma, Aarstiderne og Coop Mad, samt på deres egen webshop
Hvordan: Læs meget mere og se priser på onsk.dk

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også