Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kæmpe triumf: Danmark vinder EM for kokke

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Bocuse d'Or Danmark Facebook
Foto Bocuse d'Or Danmark Facebook

Tirsdag var den danske kandidat, Sebastian Holberg Svendsgaard, i kamp ved det uofficielle EM for kokke, Bocuse d’Or, i norske Trondheim.

I alt 20 lande har været i aktion, og her til aften er vinderne blevet kåret ved en stor prisuddeling.

Og det må man sige gik godt, for Danmark løb med sejren.

Dermed har man vundet Europamesterskabet for kokke.

Ved sin side havde Sebastian Holberg Svendsgaard Phillip Nilsen som commis, Ronni Mortensen som coach og Francis Cardenau som præsident og jury-medlem. 

Foto Bocuse d’Or Danmark Facebook

Dygtige danske kokke

Danmark har historisk set gjort det godt ved Bocuse d’Or, der anses som verdensmesterskaberne i kokkekunst.

Rasmus Kofoed fra Geranium har tidligere vundet henholdsvis bronze, sølv og guld, Jeppe Foldager vandt sølv i 2013, Kenneth Toft-Hansen vandt guld i 2019 og i 2021 løb Ronni Vexøe Mortensen med endnu en sølvmedalje.

Sidste år var det så Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro, der løb med endnu en guldmedalje.

Det er derfor ikke utænkeligt, at der igen i år har været høje forventninger og drømme for Sebastian Holberg Svendsgaard og hans team.

Den ekstremt flotte placering cementerer Danmarks position i international gastronomi, mener HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.

”Det her er ikke kun en triumf for Sebastian Holberg Svendsgaard og hans team, men for hele dansk gastronomi. Bocuse d’Or er et udstillingsvindue for den danske restaurant- og kokkeelite, og med førsepladsen demonstrerer vi, at vi fortsat hører til i verdensgastronomiens superliga”, siger Pia E. Voss.

Dommerne blev af det danske hold præsenteret for en servering, der tog udgangspunkt i nordisk mytologi. Her havde de ladet sig inspirere af guden Frej, som fik ting til at spire og gro. Sebastian Holberg Svendgaards nøje udvalgte råvarer og smagssammensætninger bestod af skrei og kammusling som fadservering, mens rensdyr og akvavit var tallerkenservering.

Præstationen har ikke kun sikret Sebastian Holberg Svendgaard og resten af holdet en medalje af guld, men også en plads ved den internationale udgave af Bocuse d’or i Lyon næste år.

Denne konkurrence anerkendes som kokkenes verdensmesterskab.

Sebastian Holberg Svendsgaard har tidligere erfaring fra både Geranium, Dining by Jyrk og Babette.

Verdensmesterskaberne i kogekunst, hvor Danmark igen skal i ilden, afholdes i franske Lyon i januar 2025.

Del artikel

Andre læser også