Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad i lange baner: Kendt kæde åbner stor butik i Illum

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Illum
Foto: PR, Illum

Mange københavnere har gennem tiden taget rulletrappen ned til Illums kælderetage for at shoppe mad og drikke.

Bunden af stormagasinet har blandt andet huset den italienske kæde Eataly, som lukkede i 2018 efter blot to år på adressen, samt en række spisesteder, og i øjeblikket kan du handle i Irma i Illum.

Men snart rykker en anden kendt fødvarekæde ind og overtager 1.100 kvadratmeter med en stor forretning, hvor du kan handle gode sager til den sultne mave.

Fokus på kvalitet

Tirsdag 1. februar 2022 bliver lokalerne overdraget til Meny-kæden, som i april slår dørene op til Meny Illum.

“Vi er super stolte over at kunne offentliggøre at vi åbner i ILLUM. Vi ser frem til at kunne åbne et madmarked i centrum af København.

Og så i et stormagasin, hvor kunder netop går ind ad døren for at finde varer af høj kvalitet. Jeg kan garantere at det bliver en oplevelse at besøge MENYs madmarked i Illum i det nye år,” siger Menys kædedirektør Richo Boss i en pressemeddelelse.

Den nye butik i Illums kælderetage vil både have betjent slagter-, fisk- og delikatesse-afdeling samt et stort udvalg af fødevarer af høj kvalitet.

Udover Meny rykker en blomsterforretning ind i på etagen.

Blomsterforretningen åbner i november 2021.

Hvad: Meny åbner i Illum
Hvor: Østergade 52, København K
Hvornår: April 2022

Del artikel

Andre læser også