Populær restaurant sælger ud: Køb deres smukke og farverige porcelæn med hjem

De fleste kender efterhånden den libanesiske favorit, Mahalle.
Her er maden både lækker, billig og altid serveret på meget flotte fade og skåle.
Drømmer du også om at kunne gøre det samme for dine gæster derhjemme, så er det nu muligt at købe en del af deres inventar med hjem.

Køb tallerkener og lamper
Efter stor efterspørgsel fra deres mange kunder omdanner Mahalle nu den ene af deres mange restauranter i København til en decideret shop.
Udover kaffe og kage kan du købe både tallerkener og lamper med hjem.
Du finder den nye shop i den gamle restaurant på Birkegade 6 på Nørrebro. Her er åbent onsdag til lørdag fra kl. 12-18.
Priserne begynder fra 150 kroner.
Se flere flotte billeder på Mahalles Instagram side lige her.
Hvad: Mahalle sælger ud
Hvor: Birkegade 6, 2200 København N
Hvornår: Åben onsdag-lørdag fra kl. 12-18