København får ny luksusbrunch der sender dig direkte i himlen

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
The Silo Foto Rasmus Kramer Schou
The Silo Foto Rasmus Kramer Schou

Brunch.

Det kan være skrækudgaven på en lidt for lille tallerken, hvor ahornsirup-indsmurt og overstegt bacon fællesbader med et umodent grønt jordbær, og croissanten er fyldt med kold købeleverpostej.

Eller det kan også være luksusudgaven, der sender dig direkte i himlen.

Når weekenden tøffer roligt af sted, og man har god tid til at sidde tilbagelænet i bløde stole og nyde lidt luksus.

F.eks. cremet pocheret æg med stegte svampe, lidt vafler med Vesterhavsost, en profiteroles og caviar her og der og hov, se, det krydstogtskib langt dernede under os. Skål min egen.

Hvis du er mest til den sidste udgave, så kig op.

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Sunday er funday
For restauranten The Silo i Nordhavn starter nu Silo Sunday. De har simpelthen mikset alt det bedste, man kan bede om på en perfekt søndag.

Og så har de byens vildeste udsigt oppe på 17 etage.

De har i hvert fald seriøse panoramavinduer 360 grader rundt heroppe. Selve Silo Sunday bliver serveret i loungen, som vender mod syd, så man har vue ind mod Københavns centrum og solen ligefor.

Silo Sunday PR Foto

Ny genre
Silo Sunday har leget med genren og har både brunchelementer, Afternoon tea, frokostretter, franske tapas, hapsere – kær brunch har mange navne.

Man vælger nemlig bare sine favoritter fra et langt spændende menukort med priser, hvor de fleste retter ligger omkring 35-50 kr. og de små delikate hapsere med stor smag bliver så serveret på en elegant opsats.

Kortet byder på hele paletten lige fra den engelske favorit ‘Bangers & Mash’ over den nordisk/asiatiske tomattatar, syltede tomater og ​thai basilikum til den helt blærede Baerii caviar med blinis, creme fraiche og purløg.

Silo Sunday kører hver søndag mellem 11.00 og 16.30 og tjenerne skubber da også lige en specialfremstillet vogn rundt mellem bordene med ekstra snacks som østers og andre gode hapsere, man kan lade sig friste af.

Læs også: 
Guide: Her er Københavns vildeste brunch

KONKURRENCE:
Blev du brunch-sulten?
MigOgKbh udlodder 2 billetter til Silo Sunday og deres store 8 retters omgang.
Bare hop over på vores Facebook og like opslaget samt ‘tag’ den ven, du vil inviterer med op i brunch-himlen i kommentarfeltet.
Så trækker vi en vinder.

Silo Sunday Foto Alex Klemmensen

Hvad: Silo Sunday
Hvor: The Silo, Helsinkigade 29. På 17 etage, Nordhavn
Hvornår: Alle søndage 11.00-16.30
Hvor meget: 35-195 kr. pr. ret eller 8 serveringer for 395,-
Hvordan: Læs mere her

Læs også: Psyko-snasket søndag: Trendy grillbar serverer ‘jydebrunch’ ad libitum

 

Spar penge på kendte mærker: Blue City i København holder Late Summer Sale

Skrevet af: Redaktionen

Savner du allerede stranden, varmen og bølgeskvulpet i ørerne?

Hos Blue City på Vesterbrogade kan du forlænge sommeren lidt endnu og være klar til arbejde, studiestart eller bare hverdagen med varme sommertilbud på brugt elektronik med 2 års garanti.

Så kan du vente med at scrolle gennem billederne fra Mallorca lidt endnu, for du kan gøre klar til hverdagen uden at vælte budgettet.

Hos den landsdækkende kæde Blue City har man i København stærke priser på MacBooks, iPhones, bærbare, Samsung, Huawei, stationære og meget mere.

En perfekt mulighed for at blive klar til studierne uden at skulle aflyse planerne i efterårsferien.

Man skal have råd til elektronik

Hos Blue City har de stærke og stilrene MacBooks, samt effektive bærbare som passer ethvert behov i studielivet og derhjemme.

”Vi ser det som en nødvendighed at folk har mulighed for at købe brugt elektronik, både sikkert og til gode priser, der ikke vælter budgettet.

Både for kloden og for vores kunder. Her får hele København og omegn mulighed for at opruste til hverdagen uden at skulle aflyse efterårsferien,” siger Magnus, butikschef hos Blue City på Vesterbrogade 84.

Shopping med god samvittighed

Der er absolut også noget bæredygtigt ved at man køber sin elektronik brugt.

Så får du både god samvittighed og en mere effektiv hverdag på samme tid.

“Vores kunder har siden 2014 sparet jorden for 25 millioner kg ressourcer. Vær med til at styrke den positive statistik,” lyder det fra butikschefen.

Find alle tilbud online her eller i selve Kbh-butikken.

Om du søger den nye iPhone X, iPhone 8, Samsung Galaxy, Macbook Air eller en ny bærbar PC,  så finder du alle produkter med tilbud i de relevante kategorier.

Alle tilbuddene for Late Summer Sale 2019 finder du på www.bluecity.dk eller i butikken på Vesterbrogade 84.

Hør dem før din nabo: Fremtidens stjerner spiller på festival på Vesterbro

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu rammer Uhørt Festival skateparken på Enghavevej. Foto: PR
Nu rammer Uhørt Festival skateparken på Enghavevej. Foto: PR

Er du træt af at høre de samme pophits i radioen igen og igen? Og trænger dine playlister til inspiration til nye beats eller ballader?

Så er der heldigvis hjælp at hente 23. og 24. august i København!

Siden 2013 har festivalen Uhørt præsenteret stribevis af upcoming bands og solister, og nu har du atter chancen for at høre morgendagens store stjerner før din nabo.

Læs også: Ny nicherestaurant: Serverer Sydamerikas yndlingshapsere på Vesterbro

Tre scener og masser af musik

Årets udgave af Uhørt foregår der, hvor Vesterbro møder København SV – nemlig i skateparken på Enghavevej.

Her opstilles tre scener, som over to dage vil byde på hele 39 koncerter.

Du har med stor sandsynlighed ikke hørt om størstedelen af de musikere, der er på årets program, og det skyldes, at de er helt nye og på vej mod hitlisterne.

Foto: PR

Alle, som spiller på Uhørt, er udvalgt, fordi de har et stort talent og en lovende fremtid i sigte, og tidligere har bands som bl.a. The Minds of 99 været en del af festivalens line-up. Og som du måske ved, er The Minds of 99 i dag et af Danmarks mest populære bands.

Du kan dykke ned i årets program og læse om musikerne her.

Billige billetter

Modsat mange andre festivaler sælges billetterne til Uhørt til ganske overkommelige priser. En partoutbillet, som giver adgang til alle koncerter både fredag og lørdag, koster 195 kroner + gebyr.

Vil du kun deltage i festivalen en dag, kan du købe billet til enten fredag eller lørdag for 145 kroner + gebyr.

Find billetter her.

Hvis du ikke tager cyklen til Uhørt, kan du hoppe på S-toget og stå af på Carlsberg Station. Herfra skal du blot gå 300 meter for at komme til skateparken.

Du kan også tage bus 1A, 3A eller 10, som alle stopper i nærheden.

Læs også: Ny lille burgerjoint på Vesterbro: Vil drille de store med billige burgere

Foodtrucks ruller ind på festivalen

Når man skal danse hele dagen til fed musik, har man brug for masser af energi. Derfor sørger Uhørt for både vådt og tørt til ganen.

En række foodtrucks triller ind på festivalområdet, så du kan fylde maven med street food mellem koncerterne, og der vil selvfølgelig være drikkevarer i rigelige mængder at skylle maden og musikken ned med.

Vær opmærksom på, at du ikke kan betale med kontanter på festivalen, men der tages imod både kort og MobilePay.

Hvad: Uhørt Festival
Hvor: Enghavevej 80, 2450 København SV
Hvornår: 23. og 24. august 2019
Hvordan: Køb billet her

Læs også: Cocktails og flæskesvær: Vesterbro-darling genåbner i større lokaler

18 forskellige slags: Nyt indisk sted har specialiseret sig i naan-brød

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
The Taj på Øresundsvej har specialiseret sig i naanbrød. Foto Rasmus Kramer Schou
The Taj på Øresundsvej har specialiseret sig i naanbrød. Foto Rasmus Kramer Schou

Naan.

På oldpersisk betyder det brød.

Så det danske naan brød betyder egentlig: brød brød.

Hvilket jo egentlig giver ret god mening, eftersom det nærmest er dobbelt så godt, som vanligt brød.

Det er nok en af verdens ældste kulinariske genistreger og menes at stamme fra området omkring Pakistan og det nordlige Indien.

Selvom et naanbrød er relativt simpelt stykke håndværk, smager det fuldkommen uovertruffent, hvis det er lavet rigtigt.

Meget af hemmeligheden ligger i den særlige tandoori-ovn.

Læs også: Hemmelig pakistaner nær Vanløse: Laver “wauw”brunch til ingen penge

The Taj på Øresundsvej har specialiseret sig i naanbrød. Foto Rasmus Kramer Schou

Sådan en har de investeret i hos The Taj på Øresundsvej 22 på Amager – for de har nemlig specialiseret sig i naan.

En cylinderformet lerovn som opvarmes med trækul og let når temperaturer over 450 grader.

Naanbrødet bliver så ‘klasket ‘op under ovnen og hænger på mystisk vis så mere eller mindre på hovedet uden at falde ned.

(Det har noget med den enorme varme at gøre, men vi opgav at finde den helt tekniske og kemiske forklaring – byd gerne ind i kommentarfeltet, hvis du er tandoori-ekspert)

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

The Taj har en ægte tandooriovn til deres naanbrød. Foto Rasmus Kramer Schou
The Taj på Øresundsvej har specialiseret sig i naanbrød. Foto Rasmus Kramer Schou

Her er selvfølgelig det helt klassiske tandoori naan, men man kan også prøve andre udgaver.

Faktisk mere end 18 forskellige.

Blandt andet – spiced cheese naan, butter pesto naan, kismiri naan (med rosiner og kokosmel) kemma naan (med hakket oksekød i) eller panir naan med frisklavet hytteost, som bliver lavet på stedet.

Og ja, der er også Nutella-naan.

Læs også: Psyko-snasket søndag: Trendy grillbar serverer ‘jydebrunch’ ad libitum

The Taj på Øresundsvej har specialiseret sig i naanbrød. Her Nutellanaan Foto Rasmus Kramer Schou

De bliver smurt med den klarede smør ghee og altså bagt i den originale tandoori ovn, som The Taj har købt og importeret fra London.

London, spørger du?

Ja, London, som med sine mange indiske tilflyttere faktisk har gjort chicken tikka masala til nationalspisen i England.

Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Give-Away

Hvis du skriver i kommentarsporet til artiklen på MigogKbhs Facebook, hvem du vil dele naan-brød med, så trækker vi 20 forskellige, der får en gratis omgang Naan på The Taj.

Hvad: The Taj Take Away
Hvor: Øresundsvej 22, Amager
Hvor meget: 24-36 kr. for naan brød
Hvordan: Læs mere her