Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

København mindes ofre: Fakkeltog i aften for ofre for terrorangreb

Af Redaktionen

Ugens uundgåelige historie har desværre været den kedelige af slagsen.

Terrorangrebene i Sri Lanka i påsken har rystet hele verden og ikke mindst her i Danmark, hvor tre danske børn blev dræbt.

Dødstallet i Sri Lanka er nu på 359 ofre. Der er arrangeret fakkeltog i byer som Odense, Århus og desuden her i København.

I København er der arrangeret et fakkeltog, som starter på Kgs. Nytorv kl. 20.00. I skrivende stund har knap 2000 meldt sig interesseret/deltager på Facebook begivenheden.

Begynder klokken 20

Det begynder onsdag klokken 20, og det er en række ungdomspartier, der har taget initiativet til det.

På Facebook skriver de;

“Vi vil onsdag aften kl. 20.00 samles og mindes de mange ofre og ære deres minde med lys, fakler og blomster.

Vi skal vise, at vi på trods af politiske forskelle og uenigheder står fasttømret sammen imod vold og terror. Der vil være forskellige talere og musikalske indslag samt 1 minuts stilhed.

Vi håber, at I vil stå sammen med os.

Program:
Velkomst og 1 minuts stilhed v. arrangørerne 20.00 – 20.05
Musik v. Annika Aakjær 20.05 – 20.20
Tale v. Lars Løkke Rasmussen, statsminister 20.20 – 20.30
Tale v. Peter Grøndahl, Generalkonsul for Sri Lanka 20:30 – 20:35
Musik v. Hjalmer 20:35 – 20:50
Tak for jeres opbakning v. arrangørerne 20:50 – 20:55

Så hvis man ønsker at vise sympati og medfølelse til alle ofrene i Sri Lanka, så kan man altså møde op på Kongens Nytorv i aften onsdag d. 24. april. kl. 20.00.

Arrangørerne er; Venstres Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Liberal Alliances Ungdom, Radikal Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom og Alternativets Unge

Del artikel

Andre læser også