Københavns filmiske hjerte har banket i mere end 60 år
De største film på den bedste måde i Imperial
I hjertet af København ligger den mere end 60 år gamle biograf Imperial, der med sin store sals imponerende lærred i den grad lader filmene komme til deres ret med et forrygende billede og lyden i top.
Det har nemlig altid været Imperials mission at give publikum den bedste biografoplevelse ved bl.a. at holde netop sin tekniske side konstant opdateret til den højest mulige standard.
Det er bestemt heller ikke gået filmfans næser forbi, at Imperial er noget helt unikt. Bl.a. lå folk i kø op til billetsalget af ’Ringenes Herre’ åbnede, mens ’Avatar’ i 3D spillede for fulde sale igen, igen og igen.
Se det aktuelle filmprogram i Imperial her: https://www.nfbio.dk/thx-ultimate-cinema
Det ypperste indenfor billede og lyd
Imperial kan fortsat bryste sig af et yderst indtagende billede, der med sine to laserprojektorer giver sit nye og opdaterede lærred en billedoplevelse i særklasse.
Med sin brug af forøget lysstyrke giver projektorerne billedet en mere dynamisk rækkevidde og en nuanceret klarhed, der fremhæver filmenes forskellige farveskalaer på naturlig vis.
Ikke mindst billedets brug af kontrast er med til at gengive alt fra store eksplosioner til intime nærbilleder til perfektion. Det helt ud i det 142 kvadratmeters store lærreds yderste hjørner i salen, der kan huse tæt på 1000 gæster.
Imperial har desuden et toptunet Dolby Atmos-lydsystem, der matcher det imponerende biografbillede med fuld smæk på alt fra drønende biljagter til sagte kærlighedserklæringer i filmens verden.
Her træder selv de mindste detaljer i lydbilledet klart frem i såkaldt immersive audio, der er designet til at indhylle publikum i den bedst tænkelige lyd. Fra top til bund. Fra højre til venstre.
Oplev de største film på den bedste måde
Det er denne unikke kombination af billede og lyd, der er med til at gøre Imperial til en verificeret THX Ultimate Cinema-biograf. En kvalitetssikret blåstempling, hvor THX-mærkatet har været innovativ foregangsmand i mere end 35 år.
Derfor kan man godt begynde at glæde sig til at opleve en række af de største film på den bedst mulige måde i resten af 2022. I sommeren kan man allerede se en håndfuld af årets mest ventede film.
Bl.a. har ’Top Gun: Maverick’ med Tom Cruise i flyvende fart haft premiere, mens der bliver brølet igennem med billetsalget til ’Jurassic World 3: Dominion’ som netop har haft premiere den 9. juni.
Videre står den på svingende rock’n’roll-hofter med ’Elvis’ (premiere den 23. juni), mens der også venter et kulørt superheltebrag med ’Thor 4: Love and Thunder’ (premiere den 6. juli).