Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavns overborgmester med skideballe: I er nødt til at tage jer sammen

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Situationen omkring Corona-virus er alvorlig, og det er den absolut også her i Hovedstaden.

Derfor tog Københavns Politi samt Overborgmester Frank Jensen lørdag formiddag initiativ til et pressemøde, hvor de ville orientere om situationen i København.

Her gik det især ud på, at det smukke vejr i denne weekend vil få mange københavnere ud og nyde vejret.

Derfor har man også allerede nu iværksat en række initiativer, som skal sikre, at folk ikke kommer for tæt på hinanden i det smukke forårsvejr.

Lørdag morgen kunne MigOgKbh fortælle, at der fra i dag er udstedt ensretning rundt om søerne. Der vil være personale fra Københavns Kommune, som orienterer om det – men man skal gå med urets retning. Læs mere om det her.

Derudover lukkede man allerede i går den populære kirsebærstræ-allé, som jo er kendt som Instagram-paradis i København. 

Løfter pegefinger

Selv om politdirektør Anne Tønnes og Overborgmester Frank Jensen havde stor ros til hovedparten af københavnere, der overholdt de nye regler om forsamlingsforbud samt retningslinjer, så var der også en skideballe fra Overborgmesteren.

“Jeg er også nødt til at løfte en pegefinger over det for de få, som ikke kan finde ud af, at man ikke skal samles i grupper og forsamles på pladser rundt omkring i byen.

Hvis man gør det, så udsætter man ikke kun sig selv for stor fare, man udsætter også andre for fare. I er nødt til at tage jer sammen,” lød det fra fra Frank Jensen.

“Det gode vejr vil trække flere folk uden for. Men jeg opfordrer folk til at søge nye veje, hvis det er, at man har et behov for frisk luft. Tag ud i udkanten af byen, hvor der ikke er så mange mennesker. Der er plads nok,” fortsatte Frank Jensen.

Klar med bøder

Hos Københavns Politi er man nu klar til at tage bødeblokken i brug.

“Det er et stort bekymringspunkt for os, for vi kan se, at det ikke bliver efterlevet alle steder. Forstå det NU.
Reglerne skal efterkommes. Vi udsteder påbud og bøder, hvis det nødvendigt,” forklarede Anne Tønnes.

Del artikel

Andre læser også