Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Nyt spisested i Carlsberg Byen: Københavns ramen-konge går solo

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Slurp Ramen Joint Facebook
Foto Slurp Ramen Joint Facebook

Den lille Ramen Joint på Nansensgade har længe været populær, og nu udvider chefkok og medejer fra Slurp Ramen Joint, Philip Inreiter, med sit eget sted i Carlsberg Byen d. 11. november.

Det har fået navnet Kõnã og stræber efter at blive de lokales nye sted, hvor de kan hænge ud og mødes om et godt måltid.

Læs også Hypet japansk livsstilsbrand kommer til Illum: Alt inden for mode, interiør og skønhed

Foto PR

Japansk hverdagsspise

Suppe, nudler og en topping.

Ramen er en ganske enkel hverdagsspise fra Japan, som har taget københavnerne med storm.

Der bliver slubret og guffet nudler på byens ramen-restauranter, og nu får de nuddelglade gæster et nyt køkken at besøge i Carlsberg Byen, når Kõnã slår dørene op til november.

Den østrigske kok, Philipp Inreiter, har hentet sin erfaring i Østrig, Japan og herhjemme, hvor han blandt andet har stået bag gryderne på Noma.

I de seneste år er kræfterne lagt i at opbygge Slurp Ramen Joint, og nu er tiden kommet til tage hul på et nyt kapitel.

”Vi har lagt tid og kræfter i at udvikle Slurp Ramen Joint og nørdet med alt fra nudlernes tykkelse, sammensætning og konsistens til de fysiske rammer og gæsternes oplevelse.

Drømmen med Kõnã er at samle den erfaring og skabe et nyt koncept, hvor japanske og nordiske smage og råvarer mødes i et japansk spisehus,” siger Philip Inreiter.

Foto Slurp Ramen Joint Facebook

En by i byen med smagen i fokus

Kõnã bringer det japanske køkken til et nyt kvarter, der allerede har samlet en række forskellige køkkener og restauranttyper.

Det var især muligheden for at indgå i et fællesskab om smag, der fik Philipp Inreiter til at lande i Carlsberg Byen.

”Der en særlig dynamik herinde, hvor vi er mange, der bygger noget op om maden.

Her er en iværksætterånd og et fællesskab, som vi kan få meget ud af. Både ved at sparre med hinanden om udviklingen af restauranterne og om den oplevelse, vi kan tilbyde gæsterne. Vi er ved at blive en by i byen, hvor der er meget forskellig mad at komme efter.

Man kunne tage en øl på Carls eller en pizza fra Surt til forret, mens man venter på et bord på Kõnã og runde af med en drink på Hotel Otillias rooftop terrasse.

På den måde kan vi bruge fællesskabet herinde til at give en sammenhængende oplevelse,” fortæller Philip Inreiter.

Hvad: Kõnã
Hvor: Bag Elefanterne 15, 1799 København V
Hvornår: Åbningsuge d. 11-14. november 2020

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også