Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunst, musik og kolde drinks: Torsdagsbar på tagterrasse med vild udsigt

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR. Fra Glyptotekets tagterrasse kan man kigge ud over Tivoli og Københavns tage.
Foto: PR. Fra Glyptotekets tagterrasse kan man kigge ud over Tivoli og Københavns tage.

Glyptoteket er ikke bare en af Københavns smukkeste bygninger. Det store museum har også en af byens lækreste tagterrasser med tilhørende udsigt over tage, stræder og Tivoli.

Det er sådan et sted, man drømmer om at slappe af efter en travl arbejdsdag – og det er lige netop, hvad du kan gøre torsdag 13. juni.

Her får Glyptoteket besøg af The Lake, der står bag både en radiostation samt festivalen Badesøen i Albertslund og denne dag sørger for blide sommertoner til øregangene.

Der er nemlig torsdagsbar på tagterrassen fra kl. 17 til 20, hvor du kan chille med drinks og snacks og nyde den imponerende udsigt over byen, mens musikken spiller.

Læs også: Her kan alt ske: Grøn dør gemmer på Københavns nye vilde cocktailbar

Ny særudstilling

Kl. 17 kan du desuden høre om Glyptotekets nyåbnede særudstilling ”Pierre Bonnard. The Colour of Memory”, der består af mere end 100 værker af den franske kunstner. Det er første gang i mere end 25 år, at man kan opleve en særudstilling med Pierre Bonnards kunst i Danmark.

Museet er åbent til kl. 21, så når du er færdig med at slubre drinks og lade dig betage af udsigten, kan du gå på opdagelse i udstillingerne.

For at få adgang til arrangementet på tagterrassen skal man betale entré til Glyptoteket. Prisen er 115 kr. per person. Er man studerende med gyldigt studiekort eller under 27 år, kan man komme ind for 85 kr.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes torsdagsbaren ind i Glyptotekets smukke vinterhave.

Se mere på Facebook.

Hvad: Torsdagsbar
Hvor: Glyptoteket, Dantes Plads 7, København V
Hvornår: Torsdag 13. juni kl. 17

Læs også: Tag bobler med på picnic: Nyhavn får ny champagnebar med skarpe priser

Del artikel

Andre læser også