Under 300 kroner per person: Madoase inviterer til overdådige krebsegilder
De festlige krebsegilder, som vi kender dem fra Sverige, vender igen i år tilbage i Københavns grønne oase i Sydhavn.
BaneGaarden afholder nemlig en perlerække af festlige krebsegilder, hvor de (hvis vejret er til det) dækker langborde op under åben himmel og går ombord i flotte krebs og alt hvad, der hører til.
Du er naturligvis inviteret med.
Svensk tema
Det forlyder, at svenskerne sætter omkring 4,5 millioner kilo krebs til livs hver sommer under krebsekalas, kräftskiva og hvad de ellers kan finde på at kalde skaldyrs-festerne.
Lad os vise dem, at de ikke er alene om krebsegilde talenterne.
Billetprisen til BaneGaardens krebsegilder er 299 kr. per person og inkluderer 600 gr. krebs per mand, nye kartofler med forårsurter, grøn salat med høvlet vesterhavsost, rørt mayonnaise og surdejsbrød.
Derudover er der mulighed for at tilkøbe en lille skarp samt en dessert med rabarber, vaniljecreme, crumble og brændte mandler.
DATOER:
Fredag d. 9. august
Lørdag d. 10. august
Torsdag d. 15. august
Lørdag d. 17. august
Torsdag d. 22. august
Fredag d. 24. august
Torsdag d. 29. august
Bemærk at menuen serveres som share-food på bordene.
Drikkevarer kan tilkøbes på forhånd eller findes i BaneGaarden udendørs bar.
Sidste år var krebsegilderne sommerens mest populære event, som meldte udsolgt flere gange – så vent ikke for længe med at booke.
Du finder BaneGaarden på Otto Busses Vej 45a i Sydhavn, og det er lettest at komme frem på cykel.
Hvis det er dårligt vejr på dagen, rykkes arrangementet indenfor.
Hvad: Krebsegilde hos BaneGaarden
Hvor: Otto Busses Vej 45a, 2450 København SV
Hvornår: Flere datoer indtil d. 29. august 2024. Alle dage fra kl. 17.30-20.30