Ren selvbetjening: Michelin-kok åbner ny uformel italiensk restaurant
Det er ikke engang et år siden, at vi skrev om det nye italienske restaurant, Topical, der åbnede i Relæs gamle lokaler på Jægersborggade.
Topical blev åbnet af den tidligere Bæst-kok Davide Laudato, men han har nu valgt at sadle om.
Han lukker nemlig Topical og åbner i stedet restauranten, Paesàno.
Tre retter for 195 kr.
Tidligere har Davide Laudato arbejdet på bl.a. Bæst og Mirabelle på Nørrebro men Topical, der åbnede i foråret 2023 var hans første egen restaurant.
Trods høje ambitioner om gourmet og Michelin har han nu valgt at åbne en ny mere uformel og afslappet restaurant i samme lokaler.
Menuen kommer igen fra hans egen hjemby, Napoli, med de italienske smage i fokus.
På menukortet kan du bl.a. vælge mellem pastaretter til under 100 kr., hovedretter for 150 kr. eller en 3-retters menu til 195 kr.
Meget overskuelige priser.
Til gengæld vil du så selv blive bedt om at dække bordet eller hente din egen mad i køkkenet.
Paesàno åbner for reservationer d. 11. januar.
Book bord her.
Hvad: Paesàno
Hvor: Jægersborggade 41, 2200 København N
Hvornår: Åben til aften onsdag til lørdag. Lørdag også til frokost