Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Midt i historisk krise: Fem små løve-unger er kommet til verden i ZOO

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Det kan godt være, at det meste af Danmark er gået i stå.

Men livet går trods alt videre, og i Københavns ZOO har man i den grad gemt på en stor nyhed siden 18. marts.

For her kom fem små løve-unger til verden i et kuld babyer, og de søde små unger blev vist frem på en video på Facebook i går.

“De har kun lige knapt fået øjne og fundet benene i videoen her, men mon ikke de næsten når at blive klar til at tage imod gæster, når vi igen kan slå dørene op,” skriver ZOO på Facebook.

Hjælpepakke til dyreparker

Der har også været andre gode nyheder i Københavns ZOO det seneste døgn.

Dyrene er fortsat ubekymrede og trives i bedste velgående. Nogle keder sig selvfølgelig lidt, nu hvor der ikke er nogle gæster at posere for.

Men alt i alt ånder alt fred og idyl bag indhegningerne.

Sagen forholder sig dog anderledes på den anden side, hvor havens dyrepassere har haft masser af bekymringer at tage sig af.

Indtil nu har regeringens hjælpepakker nemlig ikke kunnet hjælpe zoo, der ikke har kunnet sende sit personale hjem – for hvem skulle så fodre og tage sig af dyrene?

Landets dyreparker har derfor måtte tage det værst tænkelige op til overvejelse: At skære ned i sit antal af dyr.

Heldigvis kom hjælpen i går, da kulturminister Joy Mogensen sammen med et flertal af Folketingets partier besluttede at tildele dyreparker, akvarier og zoologiske haver ekstra 48 millioner kroner.

De 48 millioner skal fordeles mellem landets 15 største dyreparker, akvarier og zoologiske haver over tre måneder.

Det vil utvivlsomt give lidt luft til ZOO, selv om man endnu ikke ved, hvornår man kan genåbne.

Del artikel

Andre læser også