Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Laus Høybye: “Det er en skør københavnerting, men jeg har jo også gjort det selv”

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Laus Høybye indtager snart Glassalen i Tivoli sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby. Foto: Michelle Berg
Laus Høybye indtager snart Glassalen i Tivoli sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby. Foto: Michelle Berg

Satiregruppen Platt-Form fik publikum til at hvine af grin, da showet “Er vi gået for langt?” første gang indtog Glassalen i Tivoli i 2022.

Nu er Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby klar til at gøre det igen.

Efter en turné rundt i landet vil trioen fra 3. til 14. april atter være at finde på scenen i den ikoniske teaterbygning i den gamle have midt i København, når “Er vi gået for langt?” genopsættes, og det bliver alt andet end kedeligt.

Forud for forestillingen har MigogKbh mødt Laus Høybye til en snak om, hvad der denne gang skal ske i Glassalen, samt hvad København betyder for ham, hvordan han bruger byen, og hvad københavnerne er for nogle.

Du kan læse mere om Platt-Forms kommende show og finde billetter her.

“Er vi gået for langt?” i 2022 var…

“Vores tredje show, og vi kunne godt mærke, at vi var vokset, så der var nogle større forventninger til os. Også fra os selv. Det var en lidt vildere proces end tidligere, hvor det var en mere indspist teater-crowd.

Vi kunne derfor også mærke, at der var et lidt større pres med det show, så da vi var færdige med det, var vi meget i tvivl, om det egentlig var godt. Men så gik det heldigvis rigtig, rigtig godt, og vi kunne mærke, at folk var virkelig glade for det.

Da vi så havde spillet i tre uger med det, og det havde været sådan et kæmpe arbejde, fik vi følelsen af, at det ikke kunne være det. Vi blev nødt til at gøre noget mere med det show.

Vi kunne ikke bare spille i tre uger, og så var det det. Så vi måtte på turné og give det noget mere liv. Og heldigvis ville Tivoli så også være med til at lave det igen.”

Jeg glæder mig til at…

“Nyde det hele lidt mere. Denne her gang skal jeg stå og være stolt af, at vi har lavet det her show, og vi har skrevet alting helt selv. Det er inde fra vores egne små maver, så det er jeg faktisk stolt af.

Jeg kan mærke, at jeg bliver mere stolt over det her, end jeg gør, når jeg spiller en anden rolle i andre sammenhænge. Selvom det jo også er dejligt, men det her giver noget endnu dybere, fordi det er vores.”

Foto: Michelle Berg

Tivoli er et sted, som…

“Er ikonisk. Jeg har været her rigtig meget, lige fra jeg var barn. Vores børn synes jo også, at det er helt magisk, at vi skal på arbejde inde i Tivoli.

Det er ret fantastisk at have børnene med. De har været med til vores prøver, og min datter har set forestillingen og skal også herind igen, hvor vi lige får et turpas, så det er jo bare en kæmpe treat.

Det er noget helt særligt at gå på arbejde i Tivoli. Men det er også et sjovt sted, for Tivoli er samtidig en gammel dame, som har sine særheder og mange kodekser – apropos pantkopperne.

Så der er nogle spøjse ting, og man kan mærke, at tingene bliver gjort på en bestemt måde. Og der er mange hensyn, der skal tages, så man skal tilpasse sig Tivoli, når man kommer herind og arbejder. Men det er jo klart, når det er sådan en fin, gammel dame.”

Jeg er vokset op…

“Lidt uden for byen, i Farum. Min far arbejdede inde i byen, så vi kom her altid meget.

Jeg var ikke specielt vild med det der forstadsliv, så jeg skyndte mig til København, så snart jeg kunne. Jeg flyttede hjemmefra lige, da jeg var fyldt 18 år og gik i 2.g. Det, syntes mine forældre, var en lille smule tidligt.

Men jeg skulle bare ind til byen, så jeg købte en andelslejlighed sammen med min ven. Det var på Frederiksberg, og så gik jeg på Østre Borgerdyd Gymnasium, der på det tidspunkt lå inde i Stockholmsgade. Et fantastisk sted lige ved Østre Anlæg.”

Nu bor jeg…

“I Nansensgade op mod Frederiksborggade, så jeg er tit i det samme kvarter omkring Østre Anlæg og mindes mine gamle gymnasiedage.

Jeg elsker Østre Anlæg. Det er sådan et særligt sted, synes jeg.

Så København er klart det sted, jeg har boet længst i mit liv. Kun med en enkelt afstikker til Odense, hvor jeg blev uddannet. Så København er bare min hjemby.”

Mine første minder fra København er…

“At have været inde i byen til koncerter og køre hjem, mens man kigger på byens lys. Min far er musiker, og min mor er sanger, så vi var tit inde i byen til koncerter, eller fordi de selv havde holdt en koncert.

Jeg husker, at vi kørte fra byen og gennem Hareskoven, og jeg så langsomt faldt i søvn.

Og så kan jeg huske, at da jeg gik i gymnasiet, opdagede jeg det her med, at man kunne gå på café selv. Caféer fandtes jo ikke i Farum. Der lå en italiensk restaurant, som man nogle gange spiste på med sine forældre, og det var det.

Jeg følte mig sindssygt voksen, da jeg begyndte at gå på café. Og det her med selv at betale for en latte. Nogle gange pjækkede vi en enkelt time, hvor vi gik på café og sad og snakkede, og det hang helt sikkert sammen med følelsen af at blive voksen og selvstændig.”

Det har altid været vigtigt for mig…

“At bruge byen rigtig meget. Jeg er et stort kulturmenneske, så jeg elsker alle former for kultur. Det er det, jeg synes, at byen kan. Det har jeg aldrig lyst til at undvære.

Nu er jeg jo også blevet lidt ældre, og når man får børn, er der nogle ting, man giver afkald på. Men jeg kan stadig godt nyde, at der sker noget rundt omkring mig. Jeg behøver ikke nødvendigvis at opleve det hele og være med på det hele, opleve alle litteraturoplæsninger og alle ferniseringer.

Jeg kan bare godt nyde, at de er der, og så suge stemningen til mig. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at byen summer.”

Jeg føler mig særligt knyttet til…

“Vesterbro, for det var der, jeg flyttede til, da jeg kom tilbage fra Odense. Jeg købte en lejlighed på Vesterbro, og derefter købte min kæreste og jeg en ny lejlighed på Vesterbro, så jeg har boet i bydelen i cirka 15 år.

Det er den bydel, jeg kender bedst.

Nu flyttede vi så for et par år siden til Indre By, så det føles stadig lidt nyere, men jeg er vild med det.

Slagsiden ved København for mig er nu, at hvis jeg er stresset og træt, så er byen overvældende. Jeg har ikke noget sommerhus eller noget andet sted, hvor jeg lige kan få en pause. Så der kan den godt være intens.”

Hvis jeg frit kunne vælge…

“Ville jeg faktisk bo der, hvor jeg bor nu. Hvis jeg skulle vælge noget andet, synes jeg, det kunne være fedt at bo i sådan en mere industriel loftlejlighed med megahøjt til loftet.

Sådan en gammel industrilejlighed med betongulve og kæmpe vinduespartier. Gerne ude på Refshaleøen.

For nu har jeg prøvet at bo i flere af de her klassiske københavnerlejligheder.

Det kunne være fedt at prøve, men der er jo ikke så meget af det tilbage i København, for det bliver revet ned, og der bliver opført nye bygninger.”

Byens udvikling er…

“Både godt og skidt. Det er vildt skønt, at byen bliver større, og flere flytter hertil. Men jeg synes, at politikerne er for dårlige til at holde styr på, at det ikke bliver for dyrt.

Der er for meget, der er for dyrt, og det skal vi virkelig passe på. Så kan almindelige mennesker ikke bo inde midt i byen.

Prisudviklingen er jeg bekymret for, og lige nu bygger man simpelthen så ensformigt. Alle de der lejligheder i Sydhavn og Nordhavn ser ens ud.

Det er sådan nogle aflange kasser med åbent spisekøkken og så nogle små rum. Jeg tror, man kommer til at tænke tilbage på den her tid og sige, at det var sjovt, at alt så sådan ud. Og så går man på et tidspunkt i gang med at bygge noget andet med nogle vægge, fordi det er meget fedt at have nogle rum.

Så jeg kunne godt tænke mig mere variation og æstetik i de nye bygninger. Men der er heldigvis også noget, der ser godt ud.

Jeg synes, at de nye bygninger over for Skuespilhuset er flotte.”

Dansekapellet. Foto: PR

Når jeg selv skal opleve kulturen i byen…

“Går jeg mange forskellige steder hen. Jeg kan rigtig godt lide at se dans, fordi det er beslægtet med mit eget område. For eksempel i Dansekapellet, som er et ret skønt sted i et kapel ude i Bispebjerg.

Det er en fed måde at bruge sådan et rum på. Jeg var også stor fan af Dansehallerne i Carlsberg.

Når jeg har tid, elsker jeg også at gå til koncerter. Jeg elsker Vega. Det er et dejligt sted. Jeg kan godt lide indiepop.

Jeg så Sufjan Stevens for nogle år siden i Falkoner. Det var en rigtig dejlig oplevelse. Det var som om, at alle københavnske mænd mellem 28 og 40 år med skæg var til den koncert. Alle de følsomme mænd var der.

Det var ret rørende at se.”

Af særlige teateroplevelser husker jeg…

Et gæstespil på Det Kongelige Teater med Nederlands Dans Theater. Det er for mig det ypperste moderne dansekompagni i verden. Det var mind-blowing godt.

Og så elsker jeg kontrasterne i, at noget kan være rigtig stort og flot og så det modsatte.

En af de scener, jeg ikke har spillet på før nu, hvor jeg lige er blevet færdig med forestillingen Pamela, er Sort/Hvid i Kødbyen. Den forestilling var bygget op omkring Pamela Anderson og 90’ernes syn på krop, køn og kapitalisme.

Den var virkelig sjov at lave, når jeg lige havde lavet Moulin Rouge, som var kæmpestor og kommerciel.

Pamela var en lille og eksperimenterende forestilling, og publikum var helt anderledes. Lidt yngre og mere intellektuelt. Den kontrast er fantastisk.”

Jeg bruger København til inspiration…

“Hele tiden. Jeg laver observationer, som kan blive til sange i vores Platt-Form-show. Det bygger på mange observationer, og hvordan folk gebærder sig i det offentlige rum.

Især når man tager satirebriller på, er der rigtig meget at hente ved bare at sidde og observere.

Vi har sådan en sjov måde at være forældre på i Danmark. Vi er meget over vores børn. Jeg kan sidde og grine af på legepladser, hvor der kun er voksne, som har så travlt med at hjælpe deres børn rundt i stativerne, at de overtager fuldstændig.

Der er fædre, der klatrer op og står der, så børnene faktisk ikke kan komme til. Det ser jo fuldstændig grotesk ud med granvoksne mænd, der klatrer rundt i stedet for at lade børnene klare det selv.

Det er en skør københavnerting. Men jeg har jo også gjort det selv.”

Paté Paté. Foto: Mathilde Mågård Hansen

Mine stamsteder er…

“Paté Paté i Kødbyen. De holder et rigtig højt niveau, så der kan jeg godt lide at komme.

Jeg kan også godt lide at komme på Llama, den peruvianske restaurant. Det er mit yndlingskøkken, fordi jeg har været i Peru og har et ret tæt forhold til landet.

Så ceviche og alt med lime, koriander og chili er lige mig. Og så er det et flot sted, så der har jeg været en del gange.

Café Munk er også et af mine stamsteder. Det er indisk og ligger på Nørre Farimagsgade, hvor jeg bor lige om hjørnet. Der er jeg også rigtig tit, og det er hyggeligt.”

Jeg kunne godt tænke mig at prøve…

“Alchemist. Lige som de fleste andre synes jeg. Men ellers har jeg ikke prøvet så mange af den slags steder. Jeg har spist på Formel B en enkelt gang.

Det er faktisk det. Ellers har jeg ikke rigtig været oppe på Michelin-niveau, så det kunne være sjovt at prøve. Men jeg er også lidt nærig, så det er voldsomt at betale så mange penge. Jeg tror, jeg skal inviteres af nogen, før jeg gør det.”

I København ville jeg vise en turist…

“Refshaleøen. Det er blevet et super fedt sted. Det er lidt unikt for København, fordi det både har vand og luft, og man bruger de elementer, der er.

Jeg elsker, at der er folk på paddleboards og i kajakker.

Jeg elsker også at stå på rulleskøjter med min datter ved Amager Strand, hvor der både er folk, der paraglider, folk i både, og folk som løber en tur.

Der synes jeg virkelig, at København kan noget. Især i de varme måneder. Det ville jeg vise frem.”

På Refshaleøen kan jeg godt lide Copenhagen Contemporary, hvor jeg lige har været. Jeg har også klatret i den der hal (Urban Ranger Camp, red.), der er ved siden af.

Så kunne man starte med at vise en turist det og så tage en kaffe på La Banchina. Jeg kan også godt lide Lynetten eller at tage i saunaklub. Der er så meget, man kan bruge både vand og vind til.”

København er allerbedst…

“Fra april til september, hvor alting sker. Og så synes jeg desværre også, at den virkelig kan være røvsyg i den tid, vi lige har været igennem.

Der viser byen sig fra sin dårlige side og er mørk og forblæst. Det blæser altid, og der er mørkt og fugtigt, og man hungrer efter forår.

Der kan København være rigtig hård at komme igennem. Den går i hi på en eller anden måde og er lidt utilgængelig, og der kan København være svær at holde af.

Men når byen så åbner sig op, bliver man jo endnu mere ekstatisk.”

Foto: Michelle Berg

Jeg bliver uvenner med København, når…

“Københavnere er for usympatiske, og folk har travlt. Det der med, at man bumper ind i hinanden på cykelstien, men ikke anerkender hinanden med et blik eller et ord.

Vi er så mærkeligt tilknappede. Sådan noget kan jeg ikke have. Vi er så dårlige til at anerkende hinanden i det offentlige rum.

Der nyder jeg at være uden for København og opleve andre kulturer, hvor man anerkender hinanden. Vi kan godt være meget tilknappede.

Jeg synes, vi bliver bedre til at åbne op om sommeren, når alle slapper mere af. Men i de mørke måneder oplever jeg virkelig, at vi bliver meget effektive og har meget travlt, og vi cykler, selvom det koster os blødsprængninger og frostbid.

Så cykler vi af sted med et meget anspændt blik i øjnene, fordi vi har travlt og skal nå ting, og der synes jeg ikke, at København er særlig afslappet. Der er ikke rigtig tid til noget andet.”

København mangler…

“Nogle flere højhuse. Jeg er en af dem, der synes, der sagtens kunne være flere.

Ikke at de skal bygges herinde i middelalderbyen, men det kunne være i Sydhavn eller Nordhavn og generelt i udkanten af byen.

Som en slags vartegn i udkanten af byen. Det kunne være ret fedt, at København fik det, fordi byen er ret flad og forblæst. Det kunne være meget flot, at der var noget, man kunne nyde vertikalt og ikke kun horisontalt.”

Du kan læse flere interview i serien MigogKbh Møder lige her.

Del artikel

Andre læser også