Billetsalget er startet: Populær Moules Frites Festival vender tilbage
Findes der noget meget bedre end en portion muslinger, fritter og et koldt glas hvidvin?
Næh, det tror vi egentlig ikke.
I samarbejde med en række udvalgte restauranter afholder Madbillet for fjerde år i træk Moules Frites Festival – og du er inviteret med.
God pris
Kom med når vi sammen skal hylde den danske sommer og bytter handleturen, madlavningen og opvasken ud med hygge, samvær og en tur på restaurant.
Moules Frites er en klassiker, som går fantastisk sammen med et koldt glas vin.
Navnet er fransk, men retten stammer faktisk fra Belgien, hvor man jo også taler fransk. Faktisk er det Belgiens nationalret, men efterhånden betragter vi det også som en klassiker på de danske menukort.
Til Moules Frites Festival fra d. 7.-13. august 2023 (uge 32) er konceptet simpelt:
En portion Moules Frites og et glas vin for 185 kroner pr. person.
Hele 12 restauranter i København og Nordsjælland er klar til en byde velkommen, og du kan se listen over restauranter samt købe billetter lige her.
Listen tæller bl.a. Skagen Fiskerestaurant på Illum ROOFTOP, Restaurant Skovshoved og Ravnsborg Kitchen & Bar på Nørrebro.
Billetsalget er netop begyndt, så skynd dig at booke til den restaurant, du allerhelst vil besøge.
Hvad: Moules Frites Festival
Hvor: Flere steder i København
Hvornår: Fra den 7.-13. august 2023 (uge 32)