Popper op på Vesterbro: Lækkert loppemarked vender tilbage

Genbrugsjægere og loppefans kan godt begynde at glæde sig.
Om lidt er det nemlig loppetid igen.
På Vesterbro fyrer Pink Journal endnu en gang op for et lækkert loppemarked, og det kan besøges på græsplænen foran Kødbyen – nemlig midt på Halmtorvet.
Datoen er søndag 7. juni, og der vil være åbent i loppeboderne i tidsrummet kl. 10.00 til 15.30.
På loppemarkedet sælges der primært tøj til kvinder, mænd og børn, men du kan også være heldig at finde møbler, planter og andre ting til boligen.
Der er altså gode grunde til at tage familien eller loppeglade venner med til Vesterbro denne dag og gøre gode fund.
Læs også: Stort overblik: Her er alle de gode udendørs loppemarkeder i København og omegn Gratis adgang
Loppemarkedet har gratis adgang.
Der sørges for friskbrygget kaffe til gode priser til alle loppejægere, og tæt på markedet ligger mange af Vesterbros gode caféer og kaffebarer, så du kan tage en pause og få noget godt til ganen.
Vil du sælge dit gamle tøj på loppemarkedet, så læs mere på Facebook.
En stand koster 200 kr., og Pink Journal lejer også borde og stativer ud.
Hvad: Pink Journal holder loppemarked
Hvor: Halmtorvet 46, København V
Hvornår: Søndag 7. juni 2026 fra kl. 10-15.30