MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til første koncert: Nu bliver gammelt palæ til Københavns nye musikhus

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Siden Københavns bymuseum rykkede ud af lokalerne på Vesterbrogade 59, har en styregruppe bestående af musikalske entusiaster drømt om at forvandle stedet til et nyt musikhus.

Nu ser drømmen ud til at gå i opfyldelse, for nøglerne til palæet fra 1700-tallet er blevet overdraget til Viktor Wennesz, der er formand for styregruppen og Musikhuset København, som stedet skal hedde.

Her ønsker man at have fokus på akustisk musik og bruge stedets tre scener til en bred vifte af arrangementer og koncerter.

Huset skal samtidig blive et samlingspunkt for Københavns musikintresserede borgere, musikere, kunstnere, musikinstutitioner og kulturentreprenører.

Online åbningskoncerter

Planen var oprindeligt, at Musikhuset København skulle indvies med en festival med masser af kammermusik, men det har corona-situationen sat en stopper for.

I stedet forbereder man nu en online åbnings-event, hvor det bliver muligt at se og lytte med hjemmefra ganske gratis.

Fredag 19. februar kan du således tune ind på Musikhuset Københavns Facebook-side, hvor hele tre koncerter live-streames i løbet af aftenen. Det hele live-transmitteres desuden i radioen på P2.

Det er ensemblerne Halvcirkel, Den Danske Strygekvartet og Mames Babegenush, der spiller, og skuespiller og operasanger Joachim Knop er aftenens vært.

Koncerterne begynder kl. 19.15.

Se mere på Facebook.

Hvad: Online koncerter
Hvor: Musikhuset Københavns Facebook-side
Hvornår: Fredag 19. februar 2021 kl. 19.15
Hvor meget: Gratis