Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Ny økologisk isbutik: Bringer bananasplitten tilbage

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Ottos Is Instagram
Foto Ottos Is Instagram

Var du også en kæmpe fan af 80’ernes yndlingsdessert, bananasplit?

Så bare rolig, nu slipper du for at lave den selv.

En nyåbnet isbutik, Ottos Is, har nemlig taget det gamle levn fra fortiden til sig og topper den med økologisk Hansens Is.

Læs også Alle de bedste søde sager i København: Her får du det vildeste sukkerchok

Foto Mathilde Mågård Hansen

Sommer pop-up

Den nye isbutik blot et stenkast fra Amager Centeret bliver en sommer pop-up indtil oktober.

Om vinteren omdannes lokalerne til et galleri indtil det igen bliver issæson til næste år.

“Der manglede en isbutik i det her område, så det besluttede vi os for at gøre noget ved,” fortæller folkene bag Ottos Is.

Så helt indtil oktober kan du altså smæske dig i god økologisk is fra Hansens.

Selvfølgelig både med guf, flødebolle, flødeskum eller syltetøj på toppen.

Læs også Din Instagram brænder sammen: Sydhavnen har fået den vildeste kage-café

Foto Mathilde Mågård Hansen

Bananasplit, jamen selvfølgelig

Det er ikke kun is, som du kan få hos Ottos Is.

De disker nemlig op med en gammel klassiker, bananasplit.

“Jamen, vi elsker bare bananasplit. Det smager jo helt vildt godt stadigvæk. Vi mente, det var på tide at den fik et comeback,” fortæller de om den knap så moderne dessert på menuen.

Og den er lige så øko som resten af udvalget, og bananerne toppes naturligvis både med flødeskum og den gode is fra Hansens.

Læs også Iskold nyhed: Snart kan du få skumbanan- og P-Tærte is i flere supermarkeder

Hvad: Ottos Is
Hvor: Blekingegade 4, 2300 København S
Hvornår: Mandag-fredag kl. 12-21 og lørdag-søndag 11-22
Hvor meget: Bananasplit med to kugler is 55 kr.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også