MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vild placering i Indre By: Kendte navne åbner ny restaurant i hjertet af København

Af Michael Qureshi

Hvad har en dansk topdesigner og to kendte københavnske restauratører tilfælles?

En ny restaurant i hjertet af København, er svaret.

Den danske topdesigner Johannes Torpe åbner i partnerskab med en kendt restaurationsduo en ny restaurant på en ikonisk adresse i Indre København. 

Der er frit udsyn gennem de store gulv-til-loft vinduer til stueetagen i Ny Østergade 24, men det har længe været et mysterium, hvad der skulle ske med de eftertragtede lokaler i Indre By.

Nu løfter den danske topdesigner Johannes Torpe sløret.

Her åbner nemlig en ny spændende restaurant, der har nogle erfarne folk ombord. På en af Hovedstadens mest eftertragtede adresser åbner man nemlig i marts et nyt spisested.

På hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, hvor der i årevis var parkeringsplads, er der opført et smukt, hvidt boligbyggeri, hvor stueetagen nu omdannes til den nye restaurant.

Det er her i denne nyopførte bygning, at restauranten skal ligge Foto: Hampus Berndtson

 

Har arbejdet med kendte restauranter

Johannes Torpe står ikke alene bag restauranten, som endnu ikke har et navn.

Han er gået ind i projektet i partnerskab med den velkendte duo Jesper Boelskifte, der er direktør i Copenhagen Concepts – kendt for Le Sommelier, MASH og Umami, og Peter Trauboth, der er kendt fra sine roller hos blandt andet Alchemist og Geranium.

De tre herrer går sammen for at skabe en spiseoplevelse, der forener gastronomi, vin, service og design, hvor de hver især bidrager med deres kompetencer og skaber dét, de selv savner i København, der lige nu er verdens navle for gastronomisk innovation.

 “Magien opstår i mødet mellem subtilt design og en overraskende gastronomisk fusion. Noget København mangler, og noget vi selv har savnet.

Køkkenet bliver et møde mellem det italienske og japanske – pakket ind i dansk design.

Det er uformelt og uden lange taler om maden eller vinen med en kosmopolitisk atmosfære, hvor gæsterne lige så godt kan føle sig henført til en metropol i Sydøstasien eller Nordamerika.

Samspillet mellem maden og rummet skaber den helhedsoplevelse, vi i fællesskab har lagt alle vores kræfter bag. Vi kan ikke vente til at åbne lige midt i det hele,” siger Johannes Torpe.

Design indvendigt bliver helt i top

Når dørene åbner i midten af marts 2022, kan gæsterne se frem til at opleve et samspil mellem lyst og det eventyrlige, som designeren kalder det.

For når man designer på den mest centrale beliggenhed i hjertet af byen, stilles der også krav.

Derfor bliver rummet designet i højeste kvalitet – møblerne designer de selv og produceres af italienske Moroso, danske Kvadrat leverer de akustikvenlige tekstiler, og Anker & Co-belysningen sætter rammerne for en unik, international stemning.

“Fra første møde i de tomme, nybyggede lokaler vidste vi, at der skulle skabes et sanseligt designunivers. Design skal ikke blot kunne ses, det skal kunne mærkes – og give en følelse af at træde ind i et levende og glædeligt kaos, hvor alle sanser kommer i spil,” forklarer Johannes Torpe.

Restauranten, der får navn kort før jul, åbner efter planen medio marts 2022 på Ny Østergade 24, København K.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien