Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se billederne: Millionprojekt vil gøre Strøgets billige ende mere attraktiv

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Illustration: DesignGroup Architects
Illustration: DesignGroup Architects

Der er delte meninger om Frederiksberggade, der strækker sig fra Rådhuspladsen til Gammeltorv og Nytorv midt i København.

Selv om shoppinggaden er velbesøgt, har den ikke byens bedste ry, og mens den anden ende af Strøget er eksklusiv, kaldes Frederiksberggade ofte “den billige ende”.

Det skal et nyt millionprojekt nu lave om på.

Københavns Kommune og ejendomsejerne på strækingen er blevet enige om at renovere området, og Københavns Kommune har postet 9 millioner kroner i projektet.

Illustration: DesignGroup Architects

Små nye pladser på vej

Frederiksberggade skal nu fornyes med såkaldte pausepladser, ny begrønning, nye facader, farver og indtryk.

Idéen er, at byrummet skal udvides ned ad de tilstødende gader og lave små pladser.

Her skal blandt andet være mere plads til udeservering og siddemøbler, hvor man kan tage et hvil.

De nye pladser skal etableres ved Kattesundet og Mikkel Bryggers Gade.

Illustration: DesignGroup Architects

Ved indgangen til Strøget fra Rådhuspladsen skal der desuden etableres en mere imødekommende “port”, hvor blandt andet ny belægning, grønne planter og særlig belysning skal være med til at markere handelsgaden.

Pladsen, der etableres, hvor Kattesundet og Frederiksberggade mødes, skal markeres med et markant cirkulært lyselement ophængt i wire.

Del artikel

Andre læser også