Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På med hagesmækken: Nu er der stort krebsegilde i Skuespilhuset

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Krebsesæsonen er over os, og det er tid til at mæske sig i skaldyr og skylle efter med snaps.

I Skuespilhuset finder du Restaurant Ofelia, som har smuk udsigt over vandet – både indefra og fra den store udendørs terrasse. Her kan man til daglig sidde og skåle i rosé, mens man indtager lækre retter og ser på bådene, der sejler forbi i havnen.

Men lørdag 10. august er der noget helt særligt på menuen. Nemlig knaldrøde krebs i lange baner.

På Restaurant Ofelia har de sat sig for at gøre lige som vores naboer mod øst, og derfor holder de krebsegilde på ægte svensk manér. Det foregår selvfølgelig med både skaldyr og snaps i rigelige mængder.

Læs også: Michelin-lillebror inviterer til stort krebsegilde i Pumpehusets Byhave

Tag vennerne med

Krebsegilde handler om fællesskab, så i dagens anledning kan man booke borde med plads til otte personer. Man er dog velkommen til at være færre, der spiser sammen, men prisen for et helt bord er den samme lige meget, hvor mange I er – nemlig 2.000 kroner.

Der serveres samme mængde krebs og drikkevarer ved hvert 8-personersbord, uanset om man er otte personer eller færre, der spiser sammen.

Det er dog også muligt, at købe enkeltbilletter, hvis man ikke er nok til at fylde et helt bord. I så fald er prisen 250 kroner per person.

Restaurant Ofelia lover, at der nok skal være rigeligt af såvel krebs som drikkevarer til alle. Skulle det dog alligevel ske, at man bliver sulten eller tørstig efter mere, kan man tilkøbe ekstra af begge dele.

Læs også: 5 gode spots i København: Her skal du slubre drinks i solen lige nu

Foto: PR

Sid ude eller inde

Når du booker bord til dig og vennerne, kan I vælge, om I vil nyde krebs til frokost eller aftensmad. Første seating er kl. 13, sidste er kl. 19, og man har bordet i halvanden time.

Ved booking er der også frit valg mellem borde indendørs eller borde udendørs på træterrassen. Der er flot udsigt begge steder.

I tilfælde af regnvejr rykkes gæster, som har booket bord udendørs, ind i Skuespilhusets store foyer, så ingen får regnvand i hverken skaldyrene eller snapsen.

Book bord til Restaurant Ofelias krebsegilde her.

Hvad: Krebsegilde
Hvor: Restaurant Ofelia, Sankt Annæ Plads 36, København K
Hvornår: Lørdag 10. august fra kl. 13
Hvor meget: 2.000 kr. per bord med plads til otte personer eller 250 kr. for enkeltbilletter

Læs også: Kendt makkerpar går old-school og åbner legendarisk restaurant

Del artikel

Andre læser også