Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kåret til Aarhus’ bedste pizza: Nu indtager stor pizzakæde endelig København

Af Michael Qureshi
Angelo som er manden bag Pizza Hytten
Angelo som er manden bag Pizza Hytten

I 2019 åbnede Pizza Hytten det første pizzeria i Århus, og siden da har man ikke set sig tilbage.

Det er uden tvivl den mest fremadstormende pizzakæde i hele landet lige nu med deres sicilianske smagsoplevelser og autentiske sydlandske stemning.

I morgen torsdag d. 14. januar er det så endelig københavnernes tur til at smage på, hvad Pizza Hytten kan lave af ægte italienske pizzaer.

13 restauranter i landet

Snart kan Pizza Hytten ud over den nye restaurant i København præsentere syv restauranter i Århus, to i Aalborg og restauranter i Randers, Kolding og Horsens.

Pizza Hytten åbner deres restaurant (i første omgang kun Takeaway grundet restriktionerne) på Tapperitorvet 1 i Carlsberg Byen, og nu kan pizzahungrende københavnere altså få stillet sulten i en af kædens restauranter.

Pizza Hytten er baseret på et pizzakoncept skabt af en familie fra Sicilien, som efter 25 år med egen pizzarestaurant i det sydlige Italien har bragt deres egne autentiske opskrifter med til Danmark for at give os alle en lille bid af Sicilien.

Og det har ramt danskerne direkte i smagsløgene.

Har vundet flere priser

Pizza Hyttens seneste restaurant er nu åbnet i København – og det er gået stærkt for den succesfulde kæde, som allerede i sit første leveår blev kåret som leverandør af ”Århus bedste pizza 2019” og som i 2020 er blevet vurderet til at være landets bedste til takeaway af Bo Bedre.

“Nogle af hemmelighederne er en dej, der har hævet i op til 72 timer, et righoldigt udvalg af italienske råvarer og bagningen, som foregår i en stenovn med levende ild.

Det får bevisligt kunderne til at komme igen og igen. Vi har allerede rigtig mange stamkunder – og vi elsker det,” fortæller Angelo Zirafi, som er både familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten.

Det italienske familietræ forgrener sig med lynets hast, og i løbet af bare et års tid er en enkelt restaurant blevet til mange flere.

Hvad: Pizza Hytten åbner
Hvor: Tapperitorvet 1, Carlsberg Byen
Hvornår: Fra d. 14. januar med Takeaway så længe restriktioner opretholdes

Del artikel

Andre læser også