MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Gå amok i pizzabuffet og indtag drinks på intim rooftop-bar

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Så blev det mandag og tid til endnu en gang Ugens tip fra MigogKbh-redaktionen.

For selvom det er sommerferie for de fleste, så tipper vi naturligvis stadig om lækre oplevelser i København.

Og det her er faktisk lige præcis, hvordan vi gerne vil spendere vores sommerferie.

Foto PR

Hattrick på nyt centralt hotel

For et halvt års tid siden åbnede der et nyt hotel på Kalvebod Brygge.

Navnet er Next House Copenhagen, og det ligger lige ved Københavns Politigård.

Men udover en dejlig overnatning byder hotellet også på andre gode sager.

Der er nemlig intet mindre end pizzabuffet og en lille, intim rooftop, hvor du kan slubre billige drinks.

Restauranten Next EATERY har bragt den romerske pizzastil, Pizza al Taglio, direkte til København, og det betyder altså smagfulde, stenovnsbagte og sprøde pizzaer, som kun ægte pizzaiolo’er fra Italien kan lave dem.

Foto PR

Dejen er lavet på en 120 år gammel surdej eller ”lievito madre”, som man kalder den på italiensk.

En simpel opskrift med de allerbedste ingredienser fra det italienske køkken, heriblandt godt med ekstra jomfruolivenolie.

Udvalget af pizza varierer, og du kan altid vælge mellem flere forskellige slags.

Til pizzaen kan du nyde cremede pastasalater og hjemmelavet crust dip. Haps!

Prisen er kun 99 kr. for voksne og 69 kr. for børn under 12 år, og så kan du spise alt den pizza, som du kan rumme i to timer.

Next House Copenhagen er et selvbetjeningshostel, og du er derfor ikke omgivet af en hær af tjenere.

Du skal blot bestille og betale dine drikkevarer og pizzabuffet i baren, og så kan du bare slå dig ned. Next EATERY gør dine drikkevarer klar og bager din pizza, og derfra klarer du resten.

Foto PR

Slut af på toppen

Når du har spist så meget pizza, at du ikke kan rumme mere – så kan du passende sætte kurs mod den hyggelige og lille rooftop.

Tag blot elevatoren op til den indbydende rooftop, hvor hotellet har skabt et helt nyt grønt sted at mødes med 360 graders udsigt ud over Københavns tage.

Ikke så ringe endda!

Lige så godt er priserne, for her er drinks fra 50 kr., fadøl fra 30 kr. og vin på glas fra 35 kr.

Rooftop’en kan også bookes til private arrangementer, og det kan du læse meget mere om her.

Hvad: Next EATERY på Next House Copenhagen
Hvor: Bernstorffsgade 27, 1577 København V
Hvornår: Buffeten er åben alle ugens dage fra kl. 17-00
Hvor meget: ”All You Can Eat Pizza Buffet” for kun 99 kr. for voksne og 69 kr. for børn under 12 år
Hvordan: Læs mere og book bord her