Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed fra Roskilde Festival: Smider 92 nye navne på programmet

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Jens Dige
Foto: Jens Dige

En massiv nyhed fra landets største festival er netop landet.

Med offentliggørelsen af en lang række bands og solister er Roskilde Festival nu tæt på at have årets fulde program på plads.

Du kan glæde dig til at høre blandt andre Post Malone, The Strokes, Megan Thee Stallion og Robert Plant & Alison Krauss på Dyrskuepladsen denne sommer.

Dagens offentliggørelse byder på 92 nye musiknavne og udgør den mest omfattende offentliggørelse i festivalens historie, og nu er i alt 134 navne på årets festivalplakat.

Drømmenavne tilføjet

Ifølge Roskilde Festival er der flere drømmebookinger blandt dagens nyheder.

“Det er fantastisk endelig at kunne offentliggøre et musikprogram, som viser, at Roskilde Festival kan vende tilbage med et internationalt og fremsynet program.

Post Malone og Megan Thee Stallion er begge drømmenavne for os, for de tilhører en ny og ung generation af genrebrydende hovednavne, som kan samle et kæmpemæssigt publikum på tværs af generationer og musiksmag.

Sammen med The Strokes, Dua Lipa, Tyler, The Creator og de øvrige hovednavne skal de nok sørge for, at vores deltagere endeligt kan mødes foran Orange Scene til en historisk markering af festival nummer 50,” siger Anders Wahrén, Roskilde Festivals programchef.

Du kan se alle offentliggjorte navne på plakaten herunder.

 

Del artikel

Andre læser også