Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

7 retter til 450 kroner: Rutinerede restauratører åbner nyt italiensk stamsted

Restobar. Foto PR, Instagram
Restobar. Foto PR, Instagram

Det er svært ikke at elske det italienske køkken, og har du det på præcis samme måde, så er du langt fra den eneste.

Støvlelandets køkken hitter i København, og netop nu er to af byens rutinerede restauratører gået sammen om en ny restaurant på Vesterbro Torv. Det skriver Euroman.

Navnet er Resto Bar, og her kan du bl.a. glæde dig til dagens menu med syv serveringer til deling ved bordet lavet af lækre råvarer til den skarpe pris af 450 kroner.

Gamle venner

Bag den nye Resto Bar på Vesterbro finder man Mikkel Egelund (Pastis) og Morten Kaltoft (Osteria 16), så man kan roligt sige, at de gamle venner gennem næsten 20 år kender ’gamet’.

Og selvom de på sin vis arbejder med hvert sit køkken (henholdsvis det franske og det italienske), så har de stadig mange ting til fælles.

“Der er mange ligheder mellem Mikkels og min indstilling til maden. Vi er kæmpe produktnørder. 

Vi er enige om, at vi gerne vil bruge lidt ekstra penge på at købe den allerbedste kvalitet. Vi kommer til at have de gode råvarer totalt i fokus,” siger Morten Kaltoft til Euroman.

“Selvom der ikke er meget fransk at spore, når man kigger på menukortet, så er der nogle bagvedliggende ting, hvor vi tillader os lidt mere, end man normalt ville gøre i det klassiske italienske køkken.”

Skal kunne lidt af det hele

På menukortet finder du klassiske italienske retter som pappardelle med kanin, risotto, tatar og tomat, mozzarella og basilikum.

Og så en set menu til de 450 kr.

Uanset hvilken vej du vælger at gå, så er der plads til det hele på Resto Bar, og vi kan snildt forestille os at hænge ud her på en lun sommeraften i København.

Vesterbro Torv plejer nemlig altid at være et festligt sted at fejre en fredag aften, og på den nye restaurant er det også ambitionen at skrue lidt op i aftentimerne.

Her er dog både åbent til frokost og til aften ligesom på Pastis, og kommer du bare til en pastaret og et glas vin onsdag aften – så er her også plads til det.

Læs mere om Resto Bar og book bord lige her.

Hvad: Resto Bar
Hvor: Vesterbrogade 51, 1620 København
Hvornår: Åbent tirsdag-torsdag fra kl. 11-24 og fredag-lørdag kl. 11-01

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.