Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan kan du hjælpe: Den Blå Planet kæmper for overlevelse

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Den Blå Planet. Foto: PR
Den Blå Planet. Foto: PR

Corona-pandemien har været hård for mange af Københavns seværdigheder.

Den Blå Planet på Amager er normalt en af Danmarks mest populære attraktioner, men hører nu til dem, der kæmper for overlevelse.

Derfor beder det store akvarium om hjælp.

I en pressemeddelelse fortæller Den Blå Planets CEO, Jon Diderichsen:

”Den økonomiske situation er meget alvorlig, og vi har på nuværende tidspunkt kun penge til yderligere 8 måneder.”

”Den Blå Planet er en stor turistattraktion i København, hvor mere end 60% af gæsterne er udenlandske turister, og de kom ikke i 2020, og det ser ikke ud til, at vi kan forvente, at de er tilbage før tidligst i 2022.”

Flere danskere skal besøge fiskene

Den Blå Planet er altså afhængig af, at flere danskere lægger vejen forbi for at hilse på fiskene.

Stedet tør ikke satse på hjælp fra politisk side.

”Det vil være en katastrofe, hvis Den Blå Planet ikke kan fortsætte, dels fordi det bliver meget svært at komme af med dyrene, men også fordi der er tale om en så unik formidlings- og turistattraktion, som vi aldrig får etableret igen, det vil simpelthen være for dyrt og besværligt,” udtaler Jon Diderichsen og tilføjer:

“Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er sammen med en række andre store attraktioner også en stor og vigtig del af den danske identitet – attraktioner som vi er vokset op med, og som i den grad er bevaringsværdige.”

Den Blå Planet beder nu flere danskere om at støtte akvariet og komme på besøg i løbet af sommeren, og planen er desuden at være opsøgende over for det private erhvervsliv for at få danske virksomheder og fonde til at støtte attraktionen.

Sådan hjælper du

Hvis du vil hjælpe Den Blå Planet, kan du gøre en af følgende ting:

– Tag familien eller vennerne med på akvariet

– Donér penge til mad og pasning af stedets ca. 21.000 dyr

– Fortæl dine bekendte om Den Blå Planet, så de får lyst til at besøge stedet

Se mere om, hvordan du støtter på denblaaplanet.dk

Del artikel

Andre læser også