Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan øger du værdien af din københavnerbolig

Af Redaktionen

Priserne på boliger i København har gennem den seneste tid været stagnerende og for nogle endda faldende. Hvis du står og skal sælge din bolig inden for den kommende fremtid, kan du selv gøre rigtig meget for at øge værdien heraf. Ved at følge de 3 nedenstående tips, vil du kunne øge værdien af din bolig.

 

Udnyt de små arealer så optimalt som muligt

Grundet de relativt høje boligpriser i København vælger mange københavnere at gå på kompromis med kvadratmeterne i deres bolig, og når man ikke har uendelige kvadratmeter at gøre godt med, er det vigtigt at udnytte dem bedst muligt. Hvis man gider at bruge tid på det, findes der faktisk rigtig mange smarte løsninger og ideer til, hvordan du kan indrette dig, når kvadratmeterne sætter grænser. Det er altså værd at bruge tid på både for din egen skyld, men også for når du på sigt skal sælge din bolig.

 

Lav renoveringer og undgå K1’ere, K2’ere og K3’ere

Når man som køber har forelsket sig i et hus, er der ikke noget værre, end hvis der dukker en tilstandsrapport op med den ene K1’er, K2’er og K3’er efter hinanden. En ting er, at det er ærgerligt for den potentielle køber, men for dig betyder det ligeledes et mistet salg, og det vil du selvfølgelig helst undgå. Derfor kan det være en god ide at renovere de ting, der måtte have brug for det. K1’ere er de mindst komplicerede ting at renovere og er kun kosmetiske. K2’ere er de skader, der er lidt værre og til sidst kommer K3’ere, der kræver en større udbedring. Det kan godt være, at det kræver tid og penge, men på sigt vil det have afgørende betydning for værdien af din bolig og derved din fortjeneste ved et salg.

 

Skab bedste førstehåndsindtryk

Når man som potentiel køber kommer ud og skal se en bolig, er det altafgørende, at man får et godt førstehåndsindtryk. Derfor er det vigtigt, at du som sælger formår at skabe de bedste rammer, der vil give den potentielle køber det bedst mulige førstehåndsindtryk. Det kan være, at du lige skal en tur i haven og fjerne det værste ukrudt og slå græsset, sådan at det ser indbydende ud. Det kan også være, at din hoveddør er ved at være godt slidt og derfor trænger til en udskiftning, da denne faktisk også har stor betydning for et godt førstehåndsindtryk. Ved at søge ”god og billig facadedør” på Google kan du nemt og hurtigt finde en ny god og billig hoveddør og optimere din bolig med denne. En anden ting, der ofte spiller en stor rolle for en potentiel køber er, om rummene i din bolig virker lyse og åbne. Derfor er det vigtigt, at du trækker gardinerne fra og rydder op og gør det indbydende, sådan at de bedste sider af din bolig fremhæves. Således undgår du også, at kvadratmeterne føles mindre end de typisk er i forvejen i mange københavnerboliger.

Del artikel

Andre læser også