Skab ekstra hygge i hjemmet med disse simple tricks


Hjemmet er det sted, hvor vi bruger størstedelen af vores tid. Derfor er det også vigtigt, at vi føler os hjemme og tilpas bag hjemmets vægge. Men nogle gange kan det føles som om, der mangler noget, uden man umiddelbart ved, hvad det helt nøjagtigt er. Heldigvis findes der mange nemme og enkle ting, du kan gøre for at få hyggen ind i dit hjem.
Få varme farver ind i hjemmet
Noget mange vælger at gøre er at tage det sikre valg, når de indretter deres hjem. Grunden til dette er nok, at man, når man kigger i boligblade, oplever indretningen er meget kold og stilren uden så mange farver. Dog er det mange gange disse farver, der er med til at skabe en hyggelig stemning i dit hjem. Der er mange måder, man kan få farverne ind i hjemmet, hvis man har tid og overskud til det, kan man male en af væggene i stuen en anden farve end hvid. En anden mulighed vil være, at få de varme farver ind gennem møblerne. Det kan være noget så simpelt som at anskaffe sig et Sofabord eller spisebord i træ,.
Planter hører ikke kun til i haven
En anden ting du kan gøre er at sørge for, der også er noget grønt i dit hjem. Du tænker måske ikke over det i din dagligdag, men det er bevist at farven grøn er fysisk og mentalt beroligende. Hvis du er typen, hvor alle planter dør for øjnene af dig, fordi du glemmer at vande dem, så frygt ej, der er stadig en løsning. Kig gerne på kaktusser eller aloe vera planter, de kræver ikke store mængder vand, og de overlever også, hvis de ikke bliver vandet i en uges tid.
Dæmpet belysning
Engang tændte vi altid lys i vindueskarmen eller på bordet, men i dag har vi lamper over det hele, og det er nemmere og hurtigere end at tænde de gammeldags stearinlys. Dog skal man ikke undervurdere charmen ved den dæmpede belysning fra et stearinlys. Det er mange gange det, der kan være med til at skabe den stemning, man søger. Hvis man kender sig selv godt nok til at vide, at man ikke får det gjort, så er en mellemvej måske at investere i et par smart-pærer, hvor man kan ændre farven og dæmpe belysningen. På denne måde kan man til dels simulere samme slags belysning, som et lys ville give.