Skovtårn åbner på lørdag: Her får du vild udsigt 140 meter over jordens overflade
På lørdag d. 30. marts er blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen inviteret til åbningen af en ny stor attraktion på Sjælland ca. en times kørsel fra København.
Her får man en 650 meter snoet spiraltur op gennem trækronerne til en fænomenal udsigt i 45 meters højde.
Faktisk befinder man sig 140 meter over jordens overflade, når man står på toppen ifølge oplevelsesparken, Camp Adventure tæt på Gisselfeld Kloster.
Trods en lille køretur fra hovedstaden, så bliver det en udflugt værd for alle slags aldersgrupper.
Venne/venindegrupper med smag på en fed get away, kærestepar der vil nyde en romantisk udsigt, børnefamilierne og de ældre. For man behøver ikke at tage hele vejen til tops for at få glæde af tårnet.
Tårnet åbner officielt for offentligheden på søndag d. 31. marts, hvor der stadig er pladser i udbud til at være blandt de første, der når toppen i det imponerende udsigtstårn.
Byggeriet er løbende blevet skubbet grundet den komplicerede konstruktion, men nu er den altså klar til at blive taget i brug som en perfekt attraktion til forår – og sommer.
Læs også: Sådan skal Amagers store naturpark forvandles
Bygget af lokalt træ
Tårnet bliver det højest tilgængelige punkt på Sjælland, og det forventes at tiltrække op mod 100.000 turister om året. Det er skabt af snoede stålrør og træ fra de omkringliggende skove.
Det er EFFEKT Arkitekter, som står bag designet, der med sin smalle midte lader træerne komme helt tæt på gæsterne langs turen op, før det i toppen udvider sig og tilbyder en helt spektakulær udsigt.
Læs også: Islands Brygge får grønne selvvandende tvillingetårne
Kan kombineres med vilde klatreture
Camp Adventure er Danmarks største klatrepark med over 5 kilometer trætopbaner. Her kan du boltre dig i reb og svævebaner i varierende sværhedsgrader i op til 25 meters højde: Perfekt til de adrenalinhungrende vildbasser i familien.
Læs også: Copenhill bliver et af Nordens vildeste projekter
Hvad: Udsigtstårnet i Camp Adventure åbner
Hvor: Denderupvej 19, 4690 Haslev
Hvornår: Fra 31. marts 2019
Hvor meget: 125 kr. pr. person og børn under 6 år gratis
Hvordan: 1 time i bil fra Kbh – læs mere og book billet på dette link