Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Shop smukke afrikanske kurve og danske designermøbler

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Kalenderen siger mandag, og det betyder traditionen tro Ugens tip fra redaktionen.

Fik du læst sidste uges tip om et uimodståeligt stykke bagværk? Eller måske den hyggelige gårdhave med vin i stride strømme?

I denne her uge handler det om møbler og smuk, autentisk interiør.

Helt perfekt til dig, der drømmer om indretning, der ikke ligner det klassiske IKEA-hjem.

Nøje udvalgt sortiment

På Nørrebrogade 78 – lige ved hjørnet af Meinungsgade – ligger der en boligbutik.

Navnet er Nova Møbler, og det er let hurtigt at blive fanget af deres flotte vinduer fyldt med møbler eller de smukke kurve, der står ude foran på gaden.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Nova Møbler ejes af Saha Sol, der egentlig har en baggrund i filosofi – men interessen for indretning har næsten altid været der.

Saha overtog butikken i 2003, og alt du finder indenfor er nøje udvalgt af Sahar selv.

Sortimentet i butikken på Nørrebro består af bl.a. stole, borde, service, tæpper og plakater – alt sammen med en særlig baggrund.

Tæpperne kommer fra Afghanistan, Marokko samt Indien og møblerne fra Sydafrika, Indonesien og Litauen.

Du kan også finde enkelte vintage-møbler af dansk design, som er blevet restaureret og nu sælges videre.

Shop med god samvittighed

I butikken er der et stort udvalg af kurve, der er meget populære til at opbevare bl.a. planter, garn og legetøj i.

Vælg mellem et hav af forskellige størrelser, former og farver.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Kurvene kommer fra eksempelvis Zimbabwe, Indonesien og Senegal, og sidstnævnte kan du shoppe med ekstra god samvittighed.

De er nemlig fairtrade-produceret i på et kvindekollektiv, og kurveproduktionen giver en vigtig indtægt for kvinderne i landsbyen samt sørger for skolegang og mad til børnene.

Se mere på Nova Møblers hjemmeside her.

Her kan du også se alle deres priser og endnu flere flotte møbler.

Hvad: Nova Møbler
Hvor: Nørrebrogade 78, 2200 København N
Hvornår: Åben mandag-fredag fra kl. 10-18 og lørdag fra kl. 10-16

Del artikel

Andre læser også