Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommeren kalder: Svøm i de københavnske kanaler – det skal du være opmærksom på

Af Redaktionen

Her i København flyder det med muligheder for at svømme åbent vand – og når sommeren lige om lidt står for døren, så lokker det mange københavnere ud i vandet. Men mange gør det uden at være klar over farlighederne ved det.

Bliv opmærksom på det her.

At svømme udenfor i havvand eller i søer er nemlig ikke helt ufarligt. Det har vi set op til flere eksempler på, og det bør du også have i baghovedet i din næste svømmetræning under åben himmel.

Det kan altså gå grueligt galt, og for at hjælpe din sikkerhed lidt på vej, så har vi fundet en række ting du bør vide og være opmærksom på før næste åbent vand træning.

HUSK! Det er naturkræfterne der bestemmer

Når du svømmer i havvand, så er det (overhovedet) ikke ligesom i svømmehallen.

Hvor vandet i svømmehallen er styret af en række spulere, og der ikke er dybere end 4 meter, så kan der altså ikke ske det vilde. Det kan der til gengæld, når du svømmer åbent vand.

Her er det nemlig naturens kræfter, som er på spil. Og de kan blive ret vilde, skulle vi hilse og sige. Ikke nok med at der nogle gange er høje og voldsomme bølger, som kan vælte dig omkuld i vandet, så er det farligste nok under vandet – nemlig strømmen.

Hvis du uheldig og kommer ind i en forkert understrøm, så bliver du ikke bare trukket længere og længere ud fra vandkanten, du risikerer også at blive trukket under vandet.

Også er det, at det bliver farligt. Dette er utroligt vigtigt at have i baghovedet, når du svømmer derude. Pas på med at komme så langt ud, at du lige pludselig ikke kan kontrollere det mere.

 

Våddragten kan blive din redning

At svømme uden våddragt alene i åbent vand kan ende rigtig fatalt.

For ikke nok med at en våddragt giver opdrift (og du dermed er bedre beskyttet mod at blive trukket under vand), så giver den altså også varme til kroppen.

Varme som du kan få brug for under specielt længere træningsture. Så uanset hvor “varmt” vandet føles når du går i, så tag nu altså våddragten på. Det gør din svømmetur meget mere sikker.

Vær synlig i det store havvand!

Når “lille” dig svømmer i det store havvand, så er der altså ikke mange som kan se dig.

Hverken inde fra kanten eller ude på havet. Og det er rigtig farligt – specielt, at dem ude på vandet ikke kan se dig.

For når du svømmer med hovedet nede i vandet, så har du ingen chance for at vide, om der kommer en sejlbåd, speedbåd eller nogle kajakbåde lige mod dig. Og ramler de først ind i dig, fordi de ikke nåede at se dig i tide (og du sjovt nok heller ikke så dem, fordi du havde hovedet nede i vandet), så går det altså rigtig galt.

En måde at sikre dig mod dette på, er ved at have en såkaldt Swimbag hængende bag dig. Det er en lille, vandtæt og flydende taske, som fås i flere skrigfarve, så du netop kan blive set.

Denne kan du så have hængende bag dig, så både rent faktisk kan se dig nede i vandet. En anden løsning kunne være at svømme med svømmefødder, da disse nemt ses oppe fra de hurtig-sejlende speedbåde i de københavnske kanaler.

Undgå at svømme alene

Selvom du måske er en habil svømmer, så kan det altid gå galt ude på det store hav.

Derfor bør du altid svømme sammen med en anden, så i altid har hinanden, hvis noget skulle gå alt. Tilmed gør det også oplevelsen under åben himmel lidt sjovere og federe, når det er sammen med andre.

Med disse fire råd givet videre, så håber vi at du får en mere sikker og sjovere oplevelse med din åbent vand svømmetræning. Ovenstående skal ikke afskrække dig for at svømme i havvand, men bare minde dig om de farer, som altså følger med og hvordan du sikrer dig mod dem.

Del artikel

Andre læser også