Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Shop amok i flødeboller: Chokolade-gigant sælger ud til virkelig gode priser

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Instagram
Foto PR, Instagram

Vidste du, at der på Amager findes en lille bid af himlen for alle flødebolle-fans?

Her ligger nemlig et Spangsberg Chokolade fabriksudsalg, hvor du kan købe kæmpe kasser med store flødeboller til en rigtig god pris.

Butikken har åbent hver uge, og hvis du er rigtig heldig, så kan du måske få fingrene i smagsvarianter, der aldrig har været i butikkerne.

Foto PR, Facebook

Anden sortering til en god pris

Spangsberg Chokolade synes det er synd, at smide lækre flødeboller og chokolade ud, som blot har et par skønhedsfejl – og det er vi helt enige i.

Derfor sælger de dem på deres fabriksudsalg på Kongelundsvej på Amager.

På hylderne finder du varer, som af den ene eller den anden årsag ikke er kommet ud i butikkerne. Nogle er lidt for store eller lidt for små, har et lille hul i overtrækket eller er de flødeboller, som bliver lavet, når de skifter fra en smag til en anden.

Det er desuden også sådan, nye flødebollesmage sommertider ser dagens lys.

Spangsberg kalder kasserne for 2. sortering, og du slipper derfor også med en god pris.

En kasse koster 85 kr., og der er to for 150 kr.

Butikken har åbent fra onsdag til lørdag fra kl. 11-17 og man kan typisk parkere i nærheden eller tage metroen til Bella Center Metrostation og gå 5 minutter derfra.

Hvad: Fabriksudsalg hos Spangsberg Chokolade
Hvor: Kongelundsvej 32, 2300 København S
Hvornår: Åbent fra onsdag-lørdag fra kl. 11-17. Lukket alle helligdage
Hvor meget: 1 kasse for 85 kr. 2 for 150 kr.
Hvordan: Læs mere om fabriksudsalget her

Del artikel

Andre læser også