Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spar op til 80 procent på kendte mærker: Nu fyldes Forum med masser af modetøj

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Du kan købe julegaver til hele familien og samtidig spare masser af penge, når en lang række populære modefirmaer står klar med gode tilbud i København lige om lidt.

Fra fredag 15. november til og med søndag 17. november er der nemlig ModeForum.

ModeForum er som et gigantisk lagersalg – blot med mange brands, der på en gang sælger ud af både tøj, sko, smykker og accessories fra tidligere kollektioner.

Du kan også være heldig at finde skønhedsprodukter, som du kan give i julegave til din kæreste, en veninde eller en anden, som du gerne vil forkæle.

Læs også: Gaming, rollespil, vinyler og meget mere: Sjovt marked indtager Vesterbro

Kendte brands på stribe

Som navnet antyder, foregår ModeForum i Forum på Frederiksberg.

I den store hal finder du udenlandske mærker som Versace, Calvin Klein, Hugo Boss, Ralph Lauren, Armani og Acne Studios. Lige som at stribevis af danske modefirmaer vil være repræsenteret – blandt andre Mads Nørgaard, Han Kjøbenhavn, Ilse Jacobsen og Stig P.

Mange af varerne vil være sat ned med helt op til 80 procent, så der er mange penge at spare.

Læs også: Stort loppeparadis på Østerbro er fyldt med genbrugsguld

Få VIP-adgang

Når Mode Forum åbner dørene fredag 15. november klokken 17, er det kun for folk med særlige VIP-billetter. Lørdag og søndag kan du komme ind med en almindelig billet.

En VIP-billet kan købes for 175 kroner + gebyr på modeforumcph.dk, og udover at give dig adgang til boderne som en af de første fredag, lader VIP-billetten dig også komme ind lørdag og søndag, hvis du vil shoppe mere.

Prisen for en lørdags- eller søndagsbillet er 60 kroner + gebyr.

Åbningstiderne er fredag klokken 17-20 (kun VIP), lørdag klokken 10-17 og søndag klokken 10-16.

Metroen kører lige til døren – stå blot af på Forum Station.

Det er en god ide at medbringe kontanter, da ikke alle udstillere tager imod Dankort eller MobilePay.

Læs mere og køb billet på modeforum.dk.

Hvad: ModeForum
Hvor: Forum, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg
Hvornår: 15.-17. november 2019

Læs også: Første butik i Danmark: Japansk design-favorit åbner midt i København

Del artikel

Andre læser også