13 etager med penthouse-restaurant: Her kommer Kbhs nye vilde iværksætterby
131 lejligheder, 550 skrivebordspladser, hotelværelser, penthouse-restaurant, fortovscaféer, konferencefaciliteter og meget andet godt skal tiltrække den type iværksættere, der arbejder, spiser og sover samme sted.
Det er et gigantisk projekt, der netop er blevet vedtaget af et flertal i Frederiksberg Kommune.
Læs også: Byens højeste bygning: København får vildt luksushotel med pool på taget
Jesper Buch i front
Start-up City hedder det storstilede projekt, der har en gruppe investorer med succesiværksætteren Jesper Buch – bl.a. kendt fra Just-Eat og DR-programmet Løvens Hule – i front.
Også folkene fra det kreative kontorhotel SoHo i Kødbyen er med om bord.
Visionerne blev skabt allerede for to år siden, men nu er projektet endelig blevet vedtaget af et flertal i Frederiksbergs kommunalbestyrelse.
Læs også: Villavej går AMOK i julelys
En by i byen
Start-up City er målrettet små iværksættervirksomheder, der har brug for omgivelser, der kan få forretningen til at blomstre både menneskeligt, økonomisk og teknologisk.
Der bliver masser af plads at boltre sig på med over 15.000 kvadratmeter fordelt på en lang bygning i 4-5-etagers højde fra Metroens banelegeme nær Fasanvej Station og videre bagud mod Finsensvej.
Her bliver plads til små gårdrum fyldt med caféer og butikker. Som en lille by midt i byen, hvor der tidligere har ligget en central til distribuering af fysisk post.
Læs også: Carlsberg Byen får italiensk Rooftop Restaurant
Byggeriets vartegn bliver et 13-etagers højhus ud mod metroen, der kommer til at ligne kasser stablet ovenpå hinanden i 47 meters højde. Præcis som iværksættere prøver at sætte byggeklodser sammen på nye og uventede måder i forsøget på at nå til vejrs.
Allerøverst oppe er det planen, at en restaurant med fænomenal Frederiksberg-udsigt skal ligge.
Læs også: Guide: De her 10 nye restauranter skal du kende i København
Start-up City er tegnet af Schmidt Hammer Lassens Architects, og der er snart nye, opdaterede arkitekttegninger på vej, fortæller den prisvindende tegnestue, da MigogKbh har fat i dem.
De nuværende visualiseringer stammer fra udviklings- og entreprenørselskabet KOM-KBH. Der er endnu ikke sat en endelig åbningsdato på det visionære iværksætterprojekt.
Læs også: Guide: De her fede juleting SKAL du opleve i København