Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Episk kombi: Stegt flæsk og drag banko på Nimb

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: www.missotb.dk og Jacob Munk-Stander (CCO) - Grafik: MigogKbh
Foto: www.missotb.dk og Jacob Munk-Stander (CCO) - Grafik: MigogKbh

Du kender ”Gamle Ole” (nr. 90), ”Lange tasker” (nr. 66) og ”To tykke damer” (nr. 88).

De klassiske bankoudtryk får selskab af nytilkommere som ”sprød gris” og ”falske tasker”, når smørrebrødsrestauranten Fru Nimb i Tivoli disker op med en omgang drag banko og stegt flæsk tirsdag den 29. januar.

Det er en af danmarks bedst kendt og mest erfarne drag queens, Mist OTB, der styrer løjerne iført læssevis af glitter og tårnhøje stiletter.

Læs også: Vesterbro får ny ambitiøs cocktailbar

Billetpris inkluderer solid portion stegt flæsk

Forkortelsen OTB står får ”One Tall Bitch”, og foruden at kunne være et solidt bud på endnu et bankoudtryk, så giver kunsternavnet god mening: Michael Engel Bonnichsen, der lægger krop og karisma til Miss OTB, måler nemlig 1,97 meter selv uden sine sko, der ofte skyder ham over 20 cm ekstra i vejret.

Billetprisen på 375 kr. inkluderer en solid portion stegt flæsk med cremet persillesovs og kartofler, en bankoplade, samt et glas af husets vin eller en øl.

Vil du oppe dine vinderchancer, kan ekstra plader tilkøbes for 10 kr. stykket.

Læs også: Her er Københavns nye blærede rooftop-restaurant

Hvad: Stegt flæsk og drag banko
Hvor: Fru Nimb, indgang gennem Hotel Nimb, Bernstorffsgade 5, 1577 København
Hvornår: Tirsdag den 29. januar 2019 kl. 18-22
Hvor meget: 375 kr. inkl. stegt flæsk, 1 glas vin el. 1 øl og 1 bankoplade
Hvordan: Billetter via dette link 

Del artikel

Andre læser også