Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjovt event vender tilbage: Tag med på stor fælles cykeltur i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, DGI
Foto: PR, DGI

På listen over de lande i verden, der cykler mest, ligger Danmark på en stærk andenplads, hvilket tydeligt ses, når man færdes i København.

Her kan du altid se jernheste på enhver cykelsti, og alle de gode cykelstativer er altid proppet med cykler.

Spørger du DGI, er der god grund til at at hylde hverdagens cyklister, og derfor har organisationen netop meldt ud, at de igen i år inviterer til en stor fællescykeltur gennem Københavns gader.

Sidste år fandt cykelturen sted i april, men denne gang skal vi på den anden side af sommerferien, før det går løs.

Arrangementet afholdes lørdag 31. august 2024, hvor du sammen med flere hundrede andre cyklister vil kunne mærke stemningen og cykelglæden.

Det store felt af cyklister vil komme til at cykle 25 km i et roligt tempo, og der er styr på sikkerheden, så hele feltet kan cykle frit rundt på de normalt trafikerede veje.

Alle kan cykle med

Alle har mulighed for at deltage, og alle slags cykler er hjerteligt velkommen, når der køres afsted i samlet flok i et stille tempo.

Ruten starter og slutter på Israels Plads i Indre By, hvor der vil være foodtrucks og forskellige aktiviteter, og undervejs på turen vil feltet blive ført gennem næsten alle dele af København – og du vil helt sikkert opdage nye cykelpassager i byen.

For at gøre cykeloplevelsen endu federe, vil cyklende DJ’s følge med feltet og sørge for den helt rigtige baggrundsmusik til turen.

Hvis du vil med på cykelturen, kan du sikre dig en early bird-billet til 135 kroner inden 1. april. For børn i alderen 12 til 17 år er early bird-prisen 55 kroner.

Herefter koster billetten 175 kroner for voksne og 85 kroner for børn. Er man under 12 år, er det gratis at være med.

Inkluderet i prisen er også en pose med vand, frugt og snacks, som bliver udleveret inden cykelturen går i gang. 

Den præcise rute offentliggøres i løbet af foråret.

Læs mere om dette og resten af arrangementet her.

Hvad: København rundt på cykel med DGI
Hvor: Afgang fra Israels Plads, København K
Hvornår: Lørdag 31. august 2024 kl. 10.00 til 13.00

Del artikel

Andre læser også