Priser fra 40 kroner: Stort udendørs tøjmarked er snart tilbage

Så kan du godt sætte stort kryds i kalenderen søndag den 9. april.
Selvfølgelig fordi det er påske, men også forbi Veras Market under Buen vender tilbage.
Her kan du shoppe lækkert genbrugstøj for bare 40 kr.
Flere datoer henover over sommeren
I påsken kan du være med til at give ‘gammelt’ tøj nyt liv, når Veras Market atter rykker ind under Buen på Frederiksberg.
Faktisk er det fulde program for sommeren klart, så du allerede nu kan få reserveret datoerne.
Veras Market under Buen 2023:
9. april
16. april
30. april
7. maj
14. maj
21. maj
Adressen er Bispeengen 15 på 2000 Frederiksberg, og åbningstiderne er kl. 10-15 alle dage.
Der er altid gratis adgang, fri adgang til toiletter og de fleste standholdere tager imod MobilePay og kontanter.

Shop sprødt brugt kluns til gavn for miljøet fra omkring 80 private stande og fra Veras egen stand, hvor der altid er 1 stk. for 40 kr. og 5 for 100 kr.
Hold dig opdateret om de enkelte markeder på Facebook her.
Lej din egen stand
Er klædeskabet derhjemme lige ved at sprække, så er der også rig mulighed for at sælge ud af godterne.
En stand koster fra 250 kr., og det er muligt at tilkøbe både tøjstativerne og bord.
Book en stand lige her.
Med den gode stil i højsædet og et solidt slæng af DKs sejeste standholdere er markedet blevet en fast søndagsaktivitet for de rutinerede loppegængere.
Udover lækkert tøj er her også både god musik og opturs søndagsstemning.
Vejr og vind betyder ingenting – markedet er overdækket, så uanset om det sner eller regner, så står I i tørvejr under Buen.
Hvad: Veras Market under Buen
Hvor: Bispeengen 15, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Fra 9. april 2023