Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stribevis af boder: Tag til stort loppemarked på Østerbro i weekenden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Mens vi venter på forår, sol og udendørs loppemarkeder i København, er der heldigvis gode alternativer i tørvejr flere steder i byen.

Et af byens tilbagevendende indendørs loppemarkeder holder til i Remisen på Østerbro, hvor der er god plads til masser af boder, og nu fyldes det store lokale atter med genbrugsguld.

Lørdag 12. og søndag 13. februar står masser af boder med private stadeholdere klar til at tage imod loppeshoppere på jagt.

De mange sælgere har alle været en tur på loftet, i kælderen eller bagerst i skabene for at finde ting, der fortjener et nyt hjem, hvor en ny ejer kan få glæde af dem.

Alverdens brugte sager

Du kan finde et bredt udvalg af brugte dimser på loppemarkedet i den gamle sporvognsremise – lige fra tøj, smykker og sko til køkkengrej, bøger og møbler.

Du kan måske også være heldig at finde dig en cykel eller legetøj til ungerne.

Loppemarkedet er åbent fra klokken 10 til 16 både lørdag og søndag.

Entré koster 20 kroner. Børn under 12 år kommer gratis ind.

Der er prøverum på stedet, så du kan se, om genbrugstøjet passer, før du køber det.

Når du bliver sulten eller tørstig, kan du søge mod caféen, der holder åbent begge dage.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Remisen, Blegdamsvej 132, København Ø
Hvornår: 12. og 13. februar 2022 kl. 10-16

Del artikel

Andre læser også