MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gys, gru og god musik: Tag børnene med til storslået Halloween-koncert

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Rigtig mange børn glæder sig til søndag 31. oktober, hvor det igen er tid til uhygge, sjove kostymer og “trick or treat”.

Mens ungerne tæller ned til Halloween-aftenens uhyggelige løjer, kan I i år fordrive tiden på hyggelig vis med god musik.

I DR Koncerthuset på Amager er der Halloween-koncerter for børn og deres voksne.

Hør kendte sange

Det er DR Big Band og DR Børnekoret, der tager jer med gennem en (u-)hyggelig historie med både kendte sange, TikTok-hits og nye toner.

Fortællingen handler om 10-årige Trine, som har en levende fantasi og ser monstre, skeletter og sultne løver i skygger og kroge – men heldigvis viser det sig, at man godt kan blive venner med det, man er bange for.

Koncerterne er for børn i alderen fem til 12 år, og de finder sted klokken 13.00 og klokken 16.00 – så I kan sagtens nå hjem til aftenens Halloween-aktiviteter.

Billetter koster 180 kroner.

Køb billet på drkoncerthuset.dk.

Hvad: Halloween-koncert – En (u)hyggelig historie
Hvor: DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København S
Hvornår: Søndag 31. oktober 2021 kl. 13 og 16