Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag på tur rundt i Danmark

Af Redaktionen

Ved du ikke, hvad du skal få sommeren til at gå med, nu hvor langt de fleste har været nødt til at aflyse deres sommerferieplaner til udlandet? Verdenssituationen har gjort, at rigtig mange danskere har været nødt til at lave alternative planer til deres udlandsferie, men hvis du endnu ikke ved, hvad du skal få sommeren til at gå med, så får du her nogle eksempler på nogle danske byer, som bestemt er et besøg værd om sommeren.

Oplev Sjælland om sommeren

Denne liste over byer, der er værd at besøge om sommeren, er selvfølgelig langt fra udførlig, og der er helt sikkert mange andre byer, som også fortjener at blive nævnt, men vi starter med nogle af de mest populære sommerattraktioner herhjemme.

Møn er uden tvivl et besøg værd om sommeren. Møn er rig på fantastiske naturoplevelser, og besøger man Møn om sommeren, så er det næsten som at være i udlandet. Her kan man uden tvivl få stillet sin trang for nye og spændende oplevelser, og så ligger Møn kun en time væk fra København.

Derudover er alle byerne ude langs vandet helt sikkert et besøg værd om sommeren. De danske havnebyer har en særlig charme, som især kommer til udtryk om sommeren. Byer som Hundested og Gilleleje er uden tvivl værd at besøge, hvis man trækker til at opleve en rigtig sommerferie-stemning.

Tag turen til Jylland

Grundet situationen ude i verden, er det desværre stadigvæk ikke muligt at rejse ret langt væk til sommer, men det giver os en oplagt mulighed for at tage turen over broen og Fyn for at opleve, hvad Jylland har at byde på om sommeren.

Den jyske vestkyst plejer at være en populær destination for turister om sommeren, og det er der god grund til. Den jyske vestkyst strækker sig over et langt stykke, og hver by man kommer til skiller sig ud fra den forrige. Særligt Thy er de sidste par år blevet rigtig populært, og det skyldes bl.a. Cold Hawaii, som er surfernes paradis beliggende i Klitmøller. Her finder man også Nørre Vegas, som Vorupør er blevet døbt af nogle unge københavnere, og hvis man bevæger sig længere op ad kysten, så kommer man til Hanstholm, hvor brdr. Price har erklæret, at man får Danmarks bedste stjerneskud på Det Gamle Røgeri.

Uanset hvor turen går hen, om det er til Jylland eller Sjælland, så er der i hvert fald god grund til at tage en tur på stranden, nu hvor udlandsferien er aflyst. Heldigvis har vi i Danmark masser af strand, og så gælder det bare om, at finde parasollen og liggeunderlaget frem. Hvis du endnu ikke har fået købt en parasol, så finder du her de bedste parasoller.

 

Del artikel

Andre læser også